Sig det aldrig højt

20120403-114002.jpg

Jeg nåede ikke engang at sige det, men jeg tænkte det – hvilket er nærmest det samme. For som babyers nattesøvn er leg i autistiske familier en yderst skrøbelig størrelse. Og du må aldrig sige eller tænke, at det da går godt, for så ramler det.
Ih, hvor leger de godt sammen. Slam! Så fik August en på tuden, Alfred fik et boks i maven, Augusts hue blev smidt ud over trampolinen og som finale bed August Alfred i armen.
Og jeg kom farende ud og fik vist råbt lidt og hevet August ned og ind – og jeg ved godt, at det jo ikke var fordi jeg tænkte, at det gik godt. Det er bare så skrøbeligt – og ikke mindst meget værdifuldt at nyde når det lykkes.

(En anden dag kommer jeg ind på hvorfor det slet ikke er det samme som almindelige søskendekonflikter, selvom det ligner til forveksling.)

6 thoughts

    1. Hvordan belønner man god opførsel, før det går galt?
      Alle børn opfører sig godt; HVIS de kan.

      Junior er jo enebarn, så søskendekonflikter er ikke noget vi kæmper med; men til gengæld oplever vi, at leg kan ende galt, når Junior leger med andre børn fx “den lille rødhårede pige” (neurotypisk) eller andre autister fra skolen.

      1. Det er et godt spørgsmål… Jeg plejer at rose og opmuntre, når drengene leger godt. Og jeg tror du har ret i at de opfører sig godt, hvis de kan – eller i Alfreds tilfælde, så længe han kan. Kunsten for mig er at spotte hvornår han har fået nok, så legen slutter, mens den stadig er god. Dét er svært, for jeg bliver så glad, når de har det sjovt sammen.

  1. Dette har virket hos os:
    Efter et par minutters “god leg” kommer mor/far og siger “hvor er I gode til at lege sammen, her en en skumfidus1. Efter nogle gange2 er det kun ros, kram osv. Varigheden kan også udvides – kan man lure hvornår det begynder at gå galt, kan man sige “hvor har I leget en god leg, når æggeuret3 her ringer skal vi ….” så der stoppes på en success.

    Nu kan begge drenge lege længe sammen uden /særlig/ belønning

    1: http://jlottosen.wordpress.com/2012/02/04/om-at-kunne-udsaette-sine-egne-behov/
    2 Især hvis de siger “må vi godt få en skumfidus nu”
    3: godt tip i øvrigt til aktivitetsskift

  2. Hæ, jeg kan se, at jeg faktisk har meget at lære 🙂 For jeg havde faktisk ikke tænkt på, at belønningspricippet kunne bruges i legesituationer. Tak for tippet 🙂

  3. Hej, hvad siger man når ens store barn (ikke udredt) siger til den lille, at han hader hende og han ville ønske, hun ikke fandtes? Det er ikke bare én gang om måneden, men mere én gang om dagen?
    Vh Kristina

Skriv et svar