Kærligheden overvinder alt

Da Alfred blev udredt og vi fik diagnosen, sagde psykologen bl.a. “bare rolig, han skal nok blive gift og få børn“. Og selvom det ikke lige var min første og største bekymring for min dengang 3-årige søn, så er det godt at have perspektiv. Udvikling, udvikling, udvikling – og helt ærligt – hvilken mor til en 3-årig kan forestille sig, at han engang bliver en stor voksen mand? En mand i et parforhold? En far?

Wrongplanet.net er en god ressource – ikke kun for forældre, men også for Aspergere og autister.
Jeg blev f.eks. glad, da jeg her til morgen læste denne artikel. Om hvordan en kvindes kærlighed gjorde en forskel.

20120407-093959.jpg

2 thoughts

  1. Jeg er glad på jeres vegne over at I mødte så konstruktiv en psykolog. Vi er desværre mange der har hørt det modsatte – tænk at få at vide om sin søde datter på 3 år af en psykiater, at hun aldrig vil få venner eller kæreste…selv mødte vi også en ukonstruktiv psykiater (den samme som det andet forældrepar faktisk). Perspektiv er – som du selv skriver – alting.

    1. Hej!
      Jeg tror også, vi har været meget heldige med udredningen. Og det betyder meget at blive sendt afsted positivt. Hvem ved hvad det ’skal ende med’ for et lille barn? Og hvorfor ikke give forældrene håb med på vejen? Jeg synes det andet er så grumt!
      Kh Kathrine

Skriv et svar