Sådan Alfredo!

20120419-213548.jpgHun var med, hende Alma, da Alfred var til sommertons i dag. Og hun sad fint og holdt øje.

20120419-213554.jpg

Alfred kom ofte forbi vinduet og vinkede, gjorde tegn og forklarede hvad vi skulle se. Men da undervisningen gik igang var han opmærksom, fulgte med – og jeg sad på nåle. Hvordan skulle det nu gå? Hans reaktion efter sidste gang huskede jeg kun alt for tydeligt.
På vej afsted havde jeg fortalt om hvordan der dannes nye forbindelser i hjernen, når man lærer noget nyt. Og at de forbindelser skal styrkes. At man skal prøve ting flere gange før forbindelsen er fast. Og han er altså god, ham Alfred, for så siger han tænksomt: “Det var nok derfor det gjorde ondt sidste gang. Der skulle forbindelsen nærmest bores. Så kommer det nok ikke til at gøre ondt i dag.”
Og han fik ret. For det gik bare så godt. Selv da et andet barn generede ham i køen, rørte ved hans hovede og blev ved, selvom Alfred bad ham lade være. Blev ved. Alfred fik ham stoppet uden at blive vred og et par gange, hvor han ikke lige vidste hvad han skulle – så kunne jeg se hvordan han naturligt gik hen til træneren, tog hende let i hånden og spurgte hvad han skulle. ‘Amen altså – han er da for sej! Og som finale var han lige med til at rydde op.

20120419-213602.jpg
Da han kom springende ud, erklærede han, at det bare havde været så sjovt! Og Alma blev krammet og fik en tår af den slush ice han fik som belønning for den flotte præstation. Men før slush måtte han lige kramme mig, for jeg blev sgu så rørt. “Jeg kender det fjæs, mor” sagde han. “Det er dit jeg er stolt af dig fjæs.” Og jeg kneb en tåre og fik et overbærende knus. Han gav denne kommentar.

Så fremover kommer vi til at tale meget mere om hjernen og alt det den kan. At hjernen er plastisk betyder jo bare at vi skal teste og træne. Og Alfred gav mig ret. Synaps er et lækkert ord!

4 thoughts

  1. Aaaalt for sej, ham Fredo! Du er ikke den eneste der får fugtige hornhinder, men du skriver altså også smukt og levende- Og Synaps er bare et lækkert ord 😉

  2. Hvor skriver du dog dejligt – det er på mange måder som at læse om min søn og jeg…
    Så mange nye situationer opleves sammen og skaber et særligt bånd mellem mor og søn. Man holder vejret sammen med dem, græder med dem og glæder sig sammen med dem. Som du nyder jeg også sønnikes finurligheder og begejstres over at lige netop han er MIN SØN! 🙂 Tak for nogle gode tanker og smil 🙂 Jeg vil nyde at følge Alfred og dig.

  3. Fantastik 🙂 Og jeg er imponeret over, at han havde overskud til IKKE at lade sig frustrere af et andet barns grænseoverskridende adfærd. Så bliver man sgu stolt af sit barn, når det kan mestre den slags udfordringer uden at gå i spåner. Tillykke 🙂

Skriv et svar