Kærlighed fra Amager

20120523-142207.jpg

Måske er det varmen, men jeg føler kærlighed trænge sig på og det skal deles ud. Så her kommer klistret optimisme, taknemmelighed og kærlighed i form af min hyldest til Kirsten og alle de andre.

Jeg håber, at alle møder en Kirsten. En Kirsten som gør en forskel og som ruster dig til fremtiden. Som giver dig troen på at det nok skal gå – at livet bliver lige så fantastisk og spændende og fuld af oplevelser som du håbede på før dit barn fik diagnosen. Vi har været heldige og har mødt mere end én Kirsten.
Helt centralt i vores første tid efter Alfred var udredt på Bispebjerg står Kirsten Callesen. Hendes engagerede Pionergruppe, som vi var på i 2008, har helt sikkert rustet os godt og vist os, at en diagnose ikke er statisk. At der altid er måder at arbejde sig videre på, at de her børn som Alfred er stjernebørn – 1 af 100 – som har ganske særlige og spændende hjerner. Hun viste os redskaber som Boardmaker, KAT Kassen og sociale historier. Hun styrkede vores tro på, at vi nok skal klare det her – uanset hvad det her så er.

Faktisk er jeg så heldig at have en hel flok af folk, som altid vil have en stjerne i min bog. Fra Maria som var opmærksom på de små anderledes tegn vores lille dreng viste. Elif og Eva som forstod og rummede Alfred – og ikke mindst viste ham og os, at han var en særlig og elskelig lille fyr, der bare skulle have det på sin egen måde. Asger, Anke, Mie og Lene der alle gav Alfred positiv opmærksomhed og satte pris på hans særlige måde at opleve verden på. Lotte som tog bladet fra munden så vi turde flytte Alfred til en mindre børnehave og som ledte os i Kirstens kompetente arme. Og så fik vi pludselig en hel flok af Kirstner; Birgitte, Karin, Katja, Thomas, Yvonne og ikke mindst Lasse – som skabte den trygge ramme der fik Alfred til at spire og vokse. Tinna, Yvonne, Gro, Kevin, Edel – som gjorde en hård tid blidere og blødere både for Alfred og for os.
Og nu er Alfred igen landet i trygge Kirstenske arme på Skolen i Peter Vedels gade. En hel håndfuld af fantastiske engagerede lærere og pædagoger! Set, imødekommet og accepteret for den han er.

Hvad kan en mor mere ønske? En hel lille flok stjernefolk der i den grad vejer op for de knap så Kirsten-agtige personer vi også har stødt på. Så selvom sommersolen får det hele til at klistre, så har jeg kun kærlige kram i ærmet til Kirsten og alle de andre. Kærlighed og stor tak.

Hvem er din Kirsten?

14 thoughts on “Kærlighed fra Amager

  1. Den samme som jeres 😉 Og vi er den sure psykiater fra Bisbebjerg evig taknemmelig for at have holde stædigt fast i, at hvis der var noget, vi skulle efter diagnosen, så var det at være med i Pionergrupperne. Kirsten er lige som stjernebørnene 1 ud af 100. Heldigvis som jer, er vi begunstiget af, at der er en særlig koncentration af disse helt særlige og kærlige mennesker omkring vores dreng. Sol, sommer og kærlighed – og en særlig tanke til alle dem, der gør vores børns og vores hverdag bedre! Tak for dine som altid rammende og tankevækkende ord Kathrine!

  2. Min Kirsten hedder Bo Hejlskov Elvén. Marianne Banner. – og en masse andre 😉
    Kender godt din Kirsten, også Kirsten Bundgaard, og Morten Kraft (han kunne skære igennem den mand)
    Der er rigtig mange søde mennesker i den her verden, uden hvem vi forlængst var gået til grunde … Mennesker som yder en hel del ud over bare deres arbejde, men involverer og engagerer sig ud over det sædvanlige fordi de har denne særinteresse 😉

    “Du” er også en Kirsten i en eller anden sammenhæng 😉

    • Jeg samtykker det velskrevne : “Du” er også en Kirsten i en eller anden sammenhæng .

      Min er også Kirsten Callesen. Jeg ville ønske, at jeg kendte flere. Men i det almindelige skolesystem skal “kirsten’erne” inviteres indenfor af nogen. For tiden er det, det X’ forældre gør på X’ skole… og vi krydser alle fingrene, imens vi børster gæstestolen af…

      […og poster anken om støttetimer i skoletiden afsted og laver fysioterapeutisk træning 20 minutter hjemme hver morgen inden skolestart og tegner tegneseriesamtaler om ikke at bruge nintendo i skolen før timen og endnu en om ikke at bruge nintendoen før til SFO-tid og belønner med at love angry birds space bamser (som ikke er produceret endnu iøvrigt ) for at gå uproblematisk ind i klassen når klokken ringer og for at hjælpe mor med at komme på arbejde og for at give slip på nintendoen til en voksen som ligger den i en skuffe og belønninger for at trække vejret…nånejnej, det løb lige løbsk for mig…;o) – jeg HAR iøvrigt lige bestilt t-shirten og ØV jeg troede teksten stod foran…- det ville have været lidt cool’ere]

      • Thi-hi, kender godt det misk-mask af forpligtelser, ambitioner på sine egne veje, ofringer på sin egen bekostning. Vi skal vare længe, fordi ingen kender fremtiden, så pas på dig selv! 😉
        Tror du har tankemylder 😉

        Du skal huske dig selv, så ikke tankerne og forpligtelserne løber af med dig som de gjorde ved mig for ca. et år siden.

        Jeg er nu ordineret ro og fred, gåture ved stranden, Yoga og Mindfullness.

        Og hold kæft hvor jeg nyder det frirum, jeg har fået, men vejen her til, kan ikke anbefales, og hold op hvor var det tæt på at gå galt!
        Så Husk egenomsorg…. Gåture uden tanker… Yoga er fantastisk og burde være en selvfølge for alle asf-mødre…

        Knus og tak for kommentar 😉

  3. altså: vi forældre har selv inviteret KC med til møder på skolen nu…det var det jeg mente med gæstestolen, men det var ikke så godt skrevet ;o)

  4. Pingback: Mød Maja « AutismeTanken

  5. Pingback: Bliv klogere på apps med Lise « AutismeTanken

  6. Pingback: Need netværk? « AutismeTanken

  7. Pingback: Giv 10 min til autismeforskningen | Autismetanken

  8. Pingback: Lørdagslink | Autismetanken

  9. Pingback: Anmeldelse: Gode naturoplevelser for børn med autisme og særligt sensitive børn | Autismetanken

  10. Pingback: Jeg springer ud! | Autismetanken

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s