Der mangler noget

Alfred er hos mormor og morfar nogle dage for ferien er som bekendt begyndt. Som morfar skrev i en sød sms i går “Hilsen fra en tilfreds gut med friske Garfields og højt serviceniveau”. Det er så trygt og rart at vide at han er et sted, hvor han bare får lov til at være og lave det han gerne vil. Mormor disker op med pasta med pesto morgen, middag og aften hvis det skal være – og han elsker det.
Men vi savner ham jo herhjemme – og det er dejligt. Tænk, at jeg har en dreng jeg kan savne. At jeg kan gå ind på hans værelse og snuse lidt for bare at komme en smule tættere på. Kigge lidt i en tegneserie, rykke lidt på legoerne og vande blomsterne.
I aften er August hos farfar og farmor – så her bliver tomt. Og jeg kommer også til at savne ham. Ingen at putte i seng og læse for. Ingen drengenakke at snue i og bare arme at dække til med tæppet.
I denne tid med overskud og overflod bøjer jeg mig en anelse i støvet og sender taknemmelige tanker ud i universet. For det får ikke lov at gå ubemærket at klaveret spiller. Der mangler ganske vidst nogen, men klaveret spiller. Sgu!

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar