Boardmaker i praksis

20120706-125141.jpg

Jeg ved godt, at det er d. 6. juli, men nu fik jeg endelig snøvlet mig færdig med ungernes juli plan i Boardmaker. Jeg er ikke super begejstret for brugerfladen (når jeg i hovedet bare lige kunne gøre det på min iPad…) Men planerne er klar til ferietid og anderledes dage. Nu skal de bare lamineres, så de dels kan holde en måned, men også så de er nemme at skrive på, hvis der kommer ekstra ting på de tomme dage.

Det er Alfreds plan med de grønne felter. Felterne er dage som er ekstra anderledes og derfor får sin egen plan. Han var meget cool, da jeg glad viste ham planen. Ja, ja mor – det er fint, kom det henslængt fra sofaen. Men jeg ved, at det virker.

August behøver strengt taget ikke en plan. Men han bliver så glad, når han får en – og det er nemt at lave, når jeg først har lavet Alfreds. De skal jo lave ret meget af det samme.

I sommerhuset har jeg hverken Boardmaker, computer, printer eller lamineringsmaskine, så der bliver planerne lavet med gode gamle tændstikfigurer og korte ord. Nogle gange med felter der skal krydses af, andre gange uden – det er ret løst, men giver alligevel en god struktur.

Hvis du ikke ikke fik fat i en tom månedsplan forleden, kan du hente en tom månedsplan lige her.

5 thoughts

      1. Jeg ved det ikke. Jeg havde bare overvejet at købe den (til at bruge på mit arbejde. Jeg er tale-hørelærer, og underviser bl.a. i en sproggruppe, hvor vi bruger dagsskema). Kunne bare ikke lade være med at skrive, når nu du ligefrem snakkede om boardmaker og iPad :0) Jeg synes, at videoen ser lovende ud. Eneste problem, jeg kan se, er, at man skal søge på engelsk…

Skriv et svar