Hvad ved du?

20120815-113049.jpg

Ja, her er de stille, men…

Du har sikkert oplevet det. En unge skriger i en butik. Moren siger ikke noget. Eller et barn der plager og forældrene giver efter. Eller naboens larmende børn, der forstyrre din morgen. Eller…

Inden jeg fik børn, vidste jeg alt om hvordan sådan nogle børn skulle tackles. Jeg gik og tænkte mere eller mindre højlydt, at de dér forældre skulle da bare lige… eller hvorfor sagde de ikke bare…. eller det måtte børnene da bare lære…. Næ, faste rammer og tydelige forældre – så ville jeg da bare have helt styr på det med de artigste unger (som sagde tak og undskyld og aldrig larmede i metroen).

Men – så blev jeg selv mor. Og ikke bare almindelig mor, men mor til Alfredo. Som kan skrige, ‘plage’ og larme. Som kan skrige højt “jeg hader dig!” i metroen, fordi jeg beder ham sætte sig ned. Men som ikke “bare kan lære det”. For han gør faktisk sit bedste. Nogle gange kan han bare ikke mere. Og jeg gør faktisk også mit bedste. Men nogle gange kan jeg heller ikke mere.

Derfor gør det mig vred, når jeg hører forældre til autistiske børn fortælle, hvordan de bliver overfuset eller skældt ud og får at vide, at de skal opdrage deres børn bedre eller få dem til at være stille. For mig vidner det om så lidt forståelse og rummelighed at det er til at tude over. For du skal ikke bilde mig ind, at nogen forældre synes, det er specielt rart eller sjovt at have børn i fuld affekt midt i Føtex. Eller andre steder for den sags skyld.

Jeg har prøvet at slæbe en skrigende Alfred på 3 år ud af Amagercentret med August i barnevognen. Jeg husker godt de forargede blikke, men forsøgte at holde fokus på at få Alfred ud – få ham væk fra alle de mange indtryk, få ham ud i den friske luft. Og det hjalp ærligt talt ikke en skid, at en ældre herre strengt råbte til Alfred at ‘nu skulle han være rolig’. Han kunne have tilbudt at køre barnevognen i stedet. Dét ville have været en hjælp!

Først havde jeg kaldt dette indlæg Luk rø***, men jeg tror jo grundlæggende på, at åbenhed og forståelse bygger bro. Jeg forventer ikke, at nogen kan se, hvad jeg har brug for, hvis jeg ikke siger noget. Det er mit ansvar at gøre opmærksom på, hvad jeg har brug for. Hvad Alfred har brug for. I første omgang er det forståelse. Den får du ikke af at bede nogen om at lukke noget. Det får du ved at bede dem om at åbne ørerne – og hjertet. Det er derfor jeg åbner vores familieliv op. Hvis der er noget jeg har lært af at blive mor til en dreng som Alfred – så er det, at jeg ingenting ved om hvordan andre skal opdrage deres børn. Jeg forsøger bare at gøre mit bedste med mine børn.

Så kære medborger – hvis du oplever ‘en uvorn unge’, så vent lige en omgang med at kommentere med mindre du har noget pænt at sige. Med mindre du rent faktisk vil hjælpe. Det vil gøre din karmakonto godt. Hvis du vidste, hvor meget vi forsøger at tage hensyn til dig, ville du skamme dig over at skælde ud. Autisme og andre adfærdsforstyrrelser kan ikke ses – det kan ligne dårlig opdragelse til forveksling for det utrænede øje.

Så næste gang du skal til at (be)lære nogen om, hvordan de skal opdrage deres børn – så spørg om du kan hjælpe. Send et venligt smil. Og hvis du ikke kan nogle af delene, så bland dig udenom.

11 thoughts on “Hvad ved du?

  1. Lige præcis – udsagnet “Luk rø***” tror jeg kun gør meget mere skade. Hvis vi derimod starter med at være positive og åbne går det meget bedre. Det er, alt andet lige, sværere at blive sure på nogle man har snakket med og smilet til.

  2. Godt indlæg Kathrine! Det er ikke mange dage siden jeg stod på en legeplads med Aksel der flippede helt ud, og Eskild der bare sad i græsset og så forvirret ud. Heldigvis var min veninde med og kunne tage sig af Eskild, mens jeg bar rundt med Aksel og talte ham til ro. Der blev kigget, men jeg besluttede mig til at være ligeglad. Det er jeg faktisk ved at være ret god til. Ofte vælger jeg at fortælle, at Aksel er autist, for at skabe forståelse, men andre gange vender jeg blikket indad og koncentrerer mig om mine børn. Men når overskuddet er til det, så synes jeg at det er vigtigt at fortælle om autismen for at forsøge at udbrede forståelsen.

  3. Dejligt indlæg! Desværre magter jeg ikke rummeligheden og overbærenheden overfor ignoranter. Jeg skal kun rumme mit barn og være overbærende overfor hende. Jeg bliver sgu vred- jeg har ikke bedt om det her, og jeg kan ikke så godt skælde min unge huden fuld, men jeg kan bede folk lukke R**** og blande sig helt udenom, når de træder ind over mine og i særdeleshed mit barns grænser! Det handler jo ikke kun om autistiske børns lejlighedsvise reaktioner, men derimod om medborgernes trang til at “invadere” andres liv, deres form for børneopdragelse, deres påklædning, deres kropsstørrelse, deres politiske overbevisning, deres tro…. alt sammen noget vi er eller rettere burde være beskyttet mod qva Lov om privatlivets fred- og andet via Grundloven.
    Jeg VED GODT, at I har ret, at forståelse og øjenåbnere er vejen frem, men jeg kan bare ikke.
    Min datter er også udviklingshæmmet og har “sære” øjne pga blindhed og en lille, flad og skæv næse og en stram overlæbe pga læbe/gumme/ganespalte, så hvor vores børn med autisme er rolige og til at tale med, har min datter og jeg stadig et hav af øjne, der kigger- og mange er totalt uden pli og kommenterer på hendes udseende. Jeg ER vred, og når jeg hører deres upassende kommentarer og ser deres pegen-fingre af min datter, bliver jeg endnu mere vred- og så lever min mund altså sit eget liv- lejlighedsvis i hvert fald.
    Jeg vil nu til hver en tid foretrække at folk retter henvendelse til mig direkte end de glor og taler om min datter, som ikke er døv, bare blind ;o)

    • Kære Joan – du har min fulde respekt! Og din datter har en god løvemor til at forsvare sig mod ‘sjakalerne’.

  4. Generelt mener jeg også at vi skal udbrede viden og dermed forståelse for autisme, men lige for tiden tænker jeg, at det ville være positivt for mig, hvis jeg var bedre til at sige “luk r*** “. Ikke bare til mennesker vi ikke kender, som kommentere Bjørns adfærd, men så sandelig også til venner og familie, der åbenbart stadig ikke efter 4 1/2 år med diagnosen, har forstået at han ikke bare kan tage sig sammen. Jeg må øve mig i at brøle…

  5. Godt blogindlæg. God advocacy. Tror det er meningsfuldt at beskrive udfordringer og tankerne om omgivelserne ifb m at være fortaler for de særligt sårbare børn.

  6. Lige nu tror jeg faktisk at jeg elsker dig! For hulan der faldt lige en sten fra mit hjerte og jeg er ligefrem lettet! Jeg har været så frustreret over den seneste tids artikler om hvordan folks børn er ganske særligt uopdragen og vi som forældre bare skal mande os op og lande helikopteren, så vores børn kan lære at rette ind… Det tager fuldstændig modet fra mig men du har lige givet mig det igen og TUSIND TAK for det 🙂

  7. Har lige fundet indlægget idag. Og hvor er jeg glad for at høre ar jeg ikke er den eneste der går igennem Amager centeret med en skrigende unge og ældre irretesættende menneskers ord i ryggen.
    Ikke at det er fedt at de gør det, men nøj hvor jeg nogen gange har følt mig alene i verden.
    Mor fra Amager med et IA barn på 6 år.

  8. Mon der er en forbandelse over Amager centret? To gange har jeg stået i AC med en dreng i affekt.
    Den ene gang røg isen ud af softicen (ja, I kan nok forestille jer udfordringen) – for nej, han ville ikke have en ny – kun den fra gulvet. 😀
    En anden gang nægtede han at få flyverdragten på da vi skulle derfra. Det er ikke helt nemt – alene – at holde en dreng i affekt, samtidig med at skulle stoppe ham i en flyverdragt.
    Sikke nogle blikke, der blev sendt i vores retning.
    Ignorance og uvidenhed, ja det er overalt. I vores tilfælde har hans far (min eks) end ikke forsøgt at forstå de udfordringer hans søn har – har ofte (u)klogt ment, at jeg skulle agere mere konsekvent.
    Godt brølt! Og tak 😊

  9. Pingback: Mors dag | Autismetanken

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s