Kategorier og kollegaer

En hverdagsudveksling, der viser, at det ikke behøver at være så kompliceret at tale om aspergers og autisme.

Mig: “Jeg sidder lige og skriver om nogle øvelser til en workshop på lørdag, hvor der også kommer børn med aspergers…”

Alfred: “Nå… kollegaer!”

Og det kunne jeg jo kun give ham ret i at det var – hans kollegaer.

Mig: “Hvis de er kollegaer, hvad vil du så kalde mig?”

Alfred: “Min mor…”

Mig: “Jeg mener, nogen med en hjerne som min?”

Alfred: “Nogen jeg elsker!”

 

Og så er det altså at min fremtidsbekymring på magisk vis forsvinder. For der er kollegaer og nogen man elsker. Så går det nok endda.

Skriv et svar