Batterier til opladning

20121215-090639.jpg

Julen er en god anledning til at vise taknemmelighed. For livet generelt og for særlige mennesker i særdeleshed. Og jeg føler mig heldig – for i skrivende stund er jeg på vej til Julefrokost med disse dejlige damer, som jeg har kendt siden tilfældet(?) satte os i samme gymnasieklasse. Vi har fulgt hinanden op og ned. Mænd, børn, jobs – livet i stort og småt.
Og hvad har det med autisme at gøre? Damer og julefrokost? Sammenhængen er enkel – de er min oplader! De er sammenhængen, hvor jeg får et skud energi – en slurk styrke og ikke uvæsentligt også får lov til at gakke ud.
De har været iltmasken, når jeg var flad og dem der har heppet, når jeg ikke selv troede at målet var muligt.

Så hvis du også har sådan en gruppeoplader – brug den! Det er ok at tage tid til at pleje den slags venskaber, for gakkeri og livsvidner er vigtige.
Tak Hans, Mettah, Tins og Lense! (Ja, på nogle områder er vi stadig 17 og andre mindst 70!)

4 thoughts

  1. Oh yea….det er vigtigt med en iltmaske. I går havde jeg en hel søsterdag……hvor vi bare snakkede…..vi ser ikke hinanden så tit fordi jeg bor på en ø…..så det var en dag….hvor hun agererede “iltmaske”.

  2. Lyder fantastisk. Og jeg kunne ikke være mere enig. Selv sidder jeg lige nu over en skøn søndagsbrunch alene hjemme med manden efter en fantastisk julefrokost i går. Det er lige sådan en weekend der giver overskud.

Skriv et svar