Autistisk massemorder?

Jeg havde egentlig valgt ikke at skrive om Newtown massakren og hvordan alle skriverierne om gerningsmandens mulige Asperger diagnose bare gjorde mig så ked af det. Men så læste jeg, hvad Alex Plank fra wrongplanet.net havde skrevet på CNN.com og så i samme indlæg en super god forklaring af, hvad Aspergers er. Og så besluttede jeg mig for at dele det med jer.

Du kan læse det her og ikke mindst se videoen øverst i indlægget..

Enhver stigmatisering af autistiske mennesker skal modarbejdes. Det er alt for nemt at udpege en særlig gruppe som potentielle forbrydere. Man forsøger at fjerne fokus fra det fælles ansvar vi sammen bærer for at sådanne ulykker ikke finder sted.
Så nej, jeg tror bestemt ikke at Alfred har øget risiko for at blive massemorder! Og han er i øvrigt et af de mest empatiske mennesker jeg kender. Ingen kan som han se lige ind i mit hjerte. At han udtrykker sig anderledes end jeg gør, betyder jo ikke, at vi ikke har samme følelser.

Måske var det her en masse sludder? Hvad har du tænkt, da du læste om Newtown og gerningsmandens mulige profil?

6 thoughts

  1. Jeg tænkte “åh nej – det skal min søn ikke se/høre, og det skal bare ties ihjel”.
    Men det skal jo ikke ties ihjel. Godt at du vælger at tage det op og dele indlægget fra CNN. Vi skal som forældre til børn med ASF netop sørger for oplysning og åbenhed omkring deres anderledes hjerne. Jeg holder mig egentlig alt for tit tilbage i det offentlig rum, fordi jeg synes, at min søn skal have lov at være privat. Hver gang jeg fortæller om hans vanskeligheder/udfordringer, føler jeg, at jeg udleverer ham. Det, synes jeg faktisk, er en udfordring.

  2. Jeg tænkte først: åh nej ikke igen 🙁
    Der var Breivig og der var den der myrdede Ketils forældre på båden, der var ham til biografpremieren og nu hamher.

    Men de har alle sammen flere diagnoser. De har alle en personlighedsforstyrrelse og så også autisme (eller autismelignende træk). Og nogle også ADHD. Og lidt mere.

    Jeg vil vente lidt og se om de nye diagnosekriterier kommer til at gøre en forskel. Måske vil alle de der nu diagnostiseres med “lidt autisme” eller “nogeet der ligner autisme” slet ikke blive diagnostiseret indenfor autismespektret fremover. Og dermed undgåes sammenblandingerne – også hos mediepublikummet.

    Jeg tror de fleste intelligente mennesker kan se billedet klart: at der er en grund til at man ændrer diagnosekriterierne. Indimellem bliver billedet af den enkelte simpelthen for uklart med de mange diagnoser og træk der ligner noget, lidt derhen af…måske i nærheden af, måske ikke…Og hvad var det så for et af de mange sammenblandede træk der gjorde udslaget – for en rædselsfuld handling, for en venlig handling, for en empatisk handling, for en egoistisk handling, for et dårligt humør, for et godt humør….hvem ved. Og er det fra diagnoserne impulserne kommer? Eller fra den person man simpelthen er.

    Jeg tror det stærkeste medieskabte billede på autisme stadig er Rainman. Og længere væk fra en crazy-killer kan man da vist ikke komme. Som jeg ser det.

    Nå, den kommentar gik vist lige pludselig i en anden retning end du bad om…

    1. Interessant pointe med Rainman 😉 og tak for din kommentar. Nuancer er der brug for. Og jeg genkender dine overvejelser omkring at ‘udlevere’ sit barn ved at fortælle om det. For mig er det den eneste vej – åbenhed! Men jeg vil til hver en tid respektere Alfreds ønske om privatliv, lige som der er grænser for hvad jeg fortæller. Alt er en overvejelse.

  3. For hver gang nogle googler autisme (eller adhd,
    personlighedsforstyrrelse eller alle andre diagnoser), vil der være
    alle mulige tåbelige hits. Derfor er dit indlæg super vigtigt. For
    så vil det også dukke op! Så jeg er helt enig med dig – synlighed
    er godt, og dem, der ved bedre, skal ikke tie stille. Tak for dine
    ord og din blog. Den gør godt!

  4. Jeg fik det dårligt, da jeg læste, at manden bag Newtown massakren har Asperger.

    For jeg tænkte, at nu tænker en masse mennesker verden over, at alle med en Asperger diagnoser er nogle farlige mennesker, der begår forfærdelige forbrydelser. Og jeg følte mig ramt. Min søn – i den kategori?! Han, der altid vælger at stikke af fra en konflikt.

    Men vi hører jo kun om de Aspergere, som det er gået fuldstændig galt for. Men flertallet med en Asperger diagnose er hverken mere eller mindre farlige end du og jeg.

    Derfor er det vigtigt, at vi der er forældre til børn med autismespektrumsforstyrrelser – og personer med autismespektrumsforstyrrelser – blogger og bliver ved med at blogge for at gøre opmærksom på, at langt de fleste med autismespektrumsforstyrrelser er nogle fantastiske mennesker, der kan bidrage positivt til samfundet på lige fod med neurotypiske; HVIS vi giver dem den plads og den støtte de har behov for.

    Jo mere tolerant og rummeligt samfundet er overfor personer med autismespektrumsforstyrrelser (og andre handicappede), jo færre tragedier vil der være.

Skriv et svar