Undskyld, 2013

Kære 2013
Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld for alt det du skal rette op på. For alt det der skal være helt anderledes, fordi du er helt ny. Vi har ikke engang mødt hinanden endnu og alligevel må jeg indrømme, at jeg har forventninger om at med dig vil alt blive anderledes.
Der er ingen grænser for de gode vaner vi skal have sammen. Vi er nye sammen, du og jeg. Som om du er min nye kæreste og vi sammen vil gøre os umage med alt. Træning, mad, søvn, ro – og alle de bøger vi skal læse! Struktur skal vi have. Fine tegnede planer for det hele og ting på plads i skufferne. Aldrig gå sure i seng og altid have bløde glatte ben og lækkert hår. (Eller i hvert fald mig.)

Der er noget du skal vide, 2013, inden det bliver alvor med os to. Inden du falder for mig og vi bliver et par. Jeg har en ret vedholdende ex. En som ånder mig i nakken, holder mig fast i gamle vaner, lokker med sofa-chokolade og “vi når det i morgen”. Det er 2012, som egentlig var et ret ok år, men nu har jeg fået øje på dig – frisk og lækker.
Dr. Phil siger, at den bedste forudsigelse af fremtidige opførsel, er hvordan du har opført dig før – så her er hvad du kan forvente: Jeg vil nok gøre mig umage i begyndelsen. Meget! Være optimistisk, velorganiseret, frisk og sprød. Men efter noget tid indtræffer slapheden. For betyder det så meget? Nu kender vi jo hinanden, så du lader lige døren stå åben til toilettet. Vi venter lige til i morgen. Og du var også dum, så jeg må godt være sur. Vi snakker om det i morgen.
Ser du et mønster?

Hvis vi skal have en chance sammen, 2013, så tror jeg vi skal tage den med ro her i starten. En dag ad gangen. Små skridt. Lære hinanden at kende. Ingen løfter.
Men jeg har altså planer for os to. Drømme som i begyndelsen af ethvert nyt, spinkelt forhold, hvor alt smager af mere… Steder vi skal se, oplevelser og de helt store følelser. Så hvad siger du, 2013? Skal vi være kærester?

Og hvad har alt det her sludder om nytårsfortsæt og (dårlige) vaner med autisme at gøre? Et årsskifte kan sammenlignes med mange ting. Det er en fiktiv markering. Lige som en diagnose også er en fiktiv markering af et før og et efter. Hvis noget er det et øjebliksbillede. Et pejlemærke. Og om retningen bliver anderledes afhænger kun af én. Dig!
Hvis dit barn (eller du selv) har fået en diagnose, så giv dig tid. Tag en dag ad gangen. Lad være med at tro, at nu skal du gøre alt bedre, anderledes, rigtigt – for det er en proces. Lige som året og lige som livet.

Men godt nytår alligevel. For jeg tror stædigt at alt bliver bedre. Det har fortiden trods alt vist mig – og jeg tror på Dr. Phil…

5 thoughts

  1. Lille fin velkomst til 2013 🙂
    Rigtig godt nytår til dig og din skønne familie, Kathrine!
    Og hjertelig TAK for alle dine berigende fortællinger i 2012!
    Engang VIL jeg møde dig!
    Kærlig hilsen
    Birte

  2. Du er fantastisk til at skrive, Kathrine. Det er så sandt, så sandt. Tak for smilet!!! Godt nytår til dig og dine. Glæder mig til at læse med i det nye år.

  3. Godt nytår Katrine til dig og din familie.
    Helt rigtigt, lad os starte i det små, og fejre alle de små skridt og vaner som lykkes. Det er det focus , som giver næringen til de flere.
    1 dag af gangen. Ønsket om 1 Januar i ro, nærvær struktur og forudsigelighed.
    Tak for de inspirerende skriverier i 2012
    kærlig hilsen Helene

Skriv et svar