Få det på skrift

Jeg har før fortalt, hvordan jeg har haft held med at lave kontrakter med Alfred for at få ham til at gøre noget, han ikke havde lyst til. Og nu hvor jeg skriver det, så lyder det helt forfærdeligt. Som om jeg er en slags børnelokker. Det er jeg vel også – men jeg kan ikke lokke ham til noget han ikke vil. Det handler om at få ham til at overvinde sig selv, så han får erfaring med noget, han har svært ved for på den måde at kunne bygge videre på den erfaring en anden gang. Lyder det knudret? Her er en kort version:

Alfred skulle til fødselsdag hos Linus fra klassen. Han kan godt li’ Linus, men han har det svært med fødselsdage. Ved at love ham en belønning efter fødselsdagen, overvandt han sig selv – fik en god oplevelse – og ikke mindst noget at bygge videre på. (At der så ikke er garantier for efterfølgende succes er en anden historie.)

Trine Uhrskov er god til at forklare, hvordan nogle børn er mere styret af ydre belønning end indre belønning – så tjek hende, hvis du vil vide mere om det. Hendes tilgang til børn med autisme, ADHD og andre kognitive adfærdsforstyrrelser er super god, synes jeg.

Men det jeg egentlig ville dele med dig var min samling af kontrakter. Jeg har nemlig scannet dem ind med den smarte Shoebox-app. Der er også nogle planer, f.eks. fra juleaften som du er velkommen til at lade dig inspirere af. Selvom jeg er super glad for apps, programmer osv. så er det nogle gange nemmest at tage papir og pen og få det på skrift – med en tegning til.

kathrine-felland-gunnlogsson-original

5 thoughts on “Få det på skrift

  1. Jeg elsker dine konkrete og meget praktiske fortællinger.
    Er stadig slået ud over 14 års alene-slid, før vi for 3 måneder siden fik diagnosen.Men så godt at vide, at der ligger så meget inspiration fra dig.
    Selv har jeg brugt meget belønning. Ofte ting jeg måske alligevel ville have købt, som f.eks opsparring til nytårsraketter.

  2. Junior er ikke så vild med at vaske hår. Pga. vand i øjne og ører.
    Vi aftalte så i går aftes – på papir – at han skulle have vasket hår i dag.
    Men vi glemte så lige at skrive under på “kontrakten”.
    Og fik han vasket hår i dag?
    Nej…

    Kontrakter kan være en rigtig god ting, især hvis barnet overvinder sin modstand. Og nogle gange må man sande, at kontrakter gerne må brydes – uden at det bliver et nederlag for barnet.

    Juniors gamle skole lavede tit kontrakter med ham om ditten og datten. Desværre glemte de lærere/pædagoger, der lavede kontrakterne at overlevere viden om disse kontrakter til de andre i personalegruppen. Så det var forvirrende for Junior, at ingen havde styr på kontrakterne. Og så faldt det ligesom til jorden.

    • Kunsten med kontrakterne er nemlig lige præcis, at man dels selv skal huske at overholde dem – men ikke være mere striks end at de godt kan ophæves uden det er et nederlag for barnet. Måske man skulle til at skrive noget med småt? 😉

  3. Det er faktisk en rigtig god idé – det med at skrive noget med småt i “kontrakterne” 🙂
    Så barnet ved, at det IKKE skal ses som et nederlag, hvis nu målet ikke nås.

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s