Sover I godt?

Søvn! Får du nok? Gør dine børn? Kan de falde i søvn eller ligger de i timevis og vender og drejer sig? Vågner de om natten? Tidligt om morgenen? Eller er de ikke til at få liv i, når de først er faldet i søvn?

Lige som mad og drikke er søvn så vigtigt, at det ikke kan understreges nok hvor vigtigt det er at få nok af det hele (kom det fra hende, der sjovt nok altid bliver frisk efter kl. 23, når tastaturet på computeren gløder…).

Vi har altid haft ret faste putterutiner hjemme hos os. Helt fra før vi vidste, at Alfred havde en autismediagnose. Det har bare altid virket med dels fast sengetid og samme rutine hver gang. Det har set stort set ud således (i årevis): Nattøj – børste tænder – godnathistorier – godnatsang – sov godt.

Men det der slog mig lige er, hvor forskelligt mine børn sover. Og ikke mindst hvor forskelligt de falder i søvn, sover og vågner. Her er en lille ‘reportage’ fra vores hjemlige drømmeland:

Først er der Alfred. Han får ikke længere læst godnathistorie, men læser selv. Sang får han heller ikke så tit, men det hænder. Ja, det gør godnathistorien faktisk også, for Mikkel er begyndt at læse Ringenes Herre for ham, så der skal nok læses nogle aftener… Alfred kan godt li’ at komme i seng. Han ligger og gasser sig. Og så har han en masse valgmuligheder. Ikke mindre end to senge og tre forskellige slags dyner. Fornemmer du kombinationsmulighederne…? Men det virker. Ikke at han falder hurtigt i søvn, for det gør han ikke. Det tager mindst 15 min. fra han er stoppet med at læse til han sover – og det er vel at mærke, når han har læst fra kl. 20 – 21:30… Nogle gange ligger han og råber “jeg kan ikke falde i søvn!” Nogle gange skal der skiftes seng eller dyne. Han har haft en kugledyne, men foretrækker en kædedyne, som er lettere. Dertil har han en almindelig lidt tung dundyne og et laset (for at sige det som det er) vattæppe, som er så slidt og blødt. Mange aftener har han alle tre dyner på og er pakket helt ind. Nogle nætter sover han med nattøj, andre nætter uden. Alfred elsker sine valgmuligheder, har vi fundet ud af – og han falder altid i søvn – uanset hans egne teorier om at han faktisk aldrig sover og har været vågen hele natten. “Jeg kan jo ikke huske at jeg er faldet i søvn”, som han siger. Om morgenen er han om ikke super frisk, så vågen og i humør der gør det muligt at starte dagen på nogenlunde fornuftig måde.

Og så er der August. Søde lille, vimse August, der fra den dag han blev født har haft en livsglæde der siger spar to. Det er ikke ualmindeligt at han vågner med et stort smil på læben – springer ud af sengen og råber “YES!” som om han ikke kunne forestille sig noget bedre end at vågne til netop denne dag. Og han falder faktisk i søvn på næsten samme måde som han vågner – bare sådan uden videre. Det er lige godnathistorie (helst tre, det er bedst), måske en sang (helst når far synger…) og så vender han sig lige om på siden, så man ligger i ske med den søde, varme lille krop, så tager han ens hånd og på under 10 minutter (nærmere under 5) så sover han. Det sker stadig tit at han kommer ind til os om natten, men det er som en snigende lille skygge, der kender vejen og sover så stille, at vi intet opdager, før nogen råber “YES! Det er morgen”.

Der er mange med autisme, som har vanskeligt ved at falde i søvn og sove. Flere finder ro bl.a. med kæde- eller kugledyne. Der findes også præparater som melatonin, som kan hjælpe med søvnen, men det har vi ingen erfaringer med.

Hvordan sover I hjemme hos jer?

20130215-212538.jpg
Sød – også når han sover

3 thoughts

  1. Da Anders var mindre, var han det nemmeste barn at putte. Jeg sagde godnat, lagde ham i hans seng og så rullede han rundt og puttede sig i det ene hjørne. Forandring kom snigende da han var omkring de 5½-6 år. Så skulle han altid have et glas mælk og en banan.
    Efter et turbulent år i 0. kl mistede han evnen til bare at ligge sig til at sove……sidste vinter sov han tidligst mellem kl 03.00 og 05.00 om natten. Det hjalp, da han fik en kædedyne og startede på specialskole med fast struktur. P.t. sover han “allerede” mellem kl 22-23.30, men da det er ret uholdbart for vores voksen-alene-tid, har jeg lige været hos lægen for at få ordineret Melatonin-piller til ham. Jeg glæder mig til at se effekten af dem. Jeg har ingen skrupler med melatonin-pillerne, da det er et hormon, vi alle producerer – hos nogle autister kan produktionen bare være mindre.

  2. Min søn har fået Melatonin i et par måneder og det er det bedste der er sket for ham. Han siger selv, at de piller vil han altid tage!
    Han er 12 år. Han fik diagnosen infantil autist for 2 mrd siden, men det har jo ikke lavet om på ham. Han er jo som han plejer, nu ved vi bare hvilke udfordringer han skal kæmpe med. Melatoninen har tilgengæld givet lidt ro ved aftenstid – og det er en bekymring mindre. Samtidig giver den bedre søvn ved hurtigere indsovning en bedre dag efterfølgende.

Skriv et svar