Det vigtigste jeg har lært

Det slog mig. Midt i godnatsangen for August. For det er nemlig længe siden, at jeg har sunget lige den godnatsang. Engang stod/lå jeg der troligt hver aften og sang Jeg ved en lærkerede. Jeg gør stadig meget ud af at få ungerne puttet godt og rart, men det er ikke som det var engang. Hvor jeg stod med Alfred i voksiposen og vuggede ham i 100 mio. år. Hvor jeg sad ved siden af sengen og holdt i hånden til den næsten faldt af. Hvor jeg læste bog efter bog efter bog. Eller den samme bog 10 gange. Hvor han stod op igen og igen og igen. Hvor det føltes som om dagen aldrig ville få ende og den næste dag lige lå på lur.

Alt er en overgang

Det slog mig, at min mor har ret. Og det slog mig, at lige netop dén sætning er det vigtigste jeg har lært. Det er selvfølgelig ikke noget hun har fundet på. Men hun har plantet sætningen i mig og jeg kan mærke, at den har slået rod.

Hun er ellers rigtig god til ikke at blande sig – hende min mor. Kommer aldrig med gode råd eller hentydninger. I hvert fald ikke uopfordret. Hun har styrket mig i troen på, at jeg godt kan. At jeg er en god mor. Men selvom jeg er voksen, har jeg også brug for en voksen. Og så har hun sagt det kloge, som jeg trækker frem i tankerne igen og igen. Når det er svært. Når det er godt. Når det er kedeligt. Når det er sjovt.

Alt er en overgang

Tænk lige engang. Det er jo så banalt og enkelt, ik’? Men ikke desto mindre sandt og brugbart.Især hvis du står midt i en krise. Mind dig selv om, at det er en overgang. Når du står midt i glædens rus. Mind dig selv om, at det er en overgang.

Og hvad har det med autisme at gøre, tænker du måske. Koblingen er for mig ret enkel. Den overgang, som alting har, er ikke altid til at regne ud, når det gælder autisme. De ‘normale’ milepæle er sat anderledes i barndommens landkort. Sprog, motorik og andre færdigheder kommer ikke efter en velkendt rute. Det er små stier. Op og ned af bjerge. De kommer mere uforudsigeligt, lige som autismen har sin egen tidsregning. Måske taler barnet først når det er 6 år. Måske spiser det kun én ting de første mange år af sit liv. Måske leger det altid det samme i årevis. Men denne uforudsigelige udvikling til trods, så gælder mors gyldne sætning også i autismens verden – alt er en overgang. De er ikke børn for evigt. De udvikler sig.

Jeg ser det som en støtte (og en trøst, når vejen er lang og tåget). At have bevidstheden om, at det ikke varer ved, får mig også til at nyde perioder hvor der er ro. Holde dem op som glaskugler i solen. Gemme dem i inderlommen.

Alfreds autisme er ikke en overgang. Det er ikke noget, der forsvinder, men måden det kommer til udtryk på forandrer sig, lige som han udvikler og forandrer sig. Jeg ønsker på ingen måde at fjerne eller mindske hans autisme. Det er Alfred. Han er lige præcis som han skal være, og min fornemmeste opgave er at følge ham gennem barndommens land og videre i livet og fejre milepælene. Der er oplevelser, som i almindelig optik synes små, men som hos os får de største smil frem. Jeg optegner ruten – sammen med Alfred – for det er mit håb at han på sigt selv vil fortælle om sin rejse. At han vil fortælle om de overgange han oplever. For livet med Alfred er også en overgang, men jeg vil gøre mit bedste for at overgangen bliver så lang og lærerig som muligt.

Så når du står midt i orkanens øje med dokumenter, beskrivelser, udredning, ansøgninger, sagsbehandlere, PPR, støttekorps tilsat stress, rod, for lidt søvn, for meget kaffe og et eller flere børn i fuld affekt – træk vejret og sig til dig selv: Alt er en overgang.

Du tror mig nok ikke lige med det samme. Men jeg lover dig – alt er en overgang. Det siger min mor.

Polaroid

11 thoughts

  1. Fantastisk indlg Kathrine – super godt skrevet. Det kan bruges i rigtig mange sammenhnge 🙂 Synes ogs denne tid er hrd – og spndende… og tnker – ja det m vre sdan en overgang 🙂 Kommer du til ivrksttermesse i Kge p lrdag? (Bare hvis ikke jeg kan komme i morgen – hun har desvrre ikke givet besked endnu – nok fordi hun ikke ved det) Knus til dig – du lyder som en mor som rigtig mange vil nske sig 🙂

    Date: Thu, 4 Apr 2013 20:53:22 +0000 To: helle_moos@hotmail.com

  2. Det er så godt, det du skriver med at alting er en overgang.
    Min mor lærte mig en variant. Når jeg beklagede mig over at det var for hårdt med småbørnene, så mindede hun mig om at livet består af faser.
    Og det er jo rigtigt. Det synes så hårdt, når man står midt i det. Men hvis man lige trækker vejret dybt og tænker på, at det er en fase, der vil gå¨over, så er det meget nemmere at holde ud. På et tidspunkt smider de bleen, på et tidspunkt sover de igennem, på et tidspunkt kan de selv tage i skole!
    Og jeg lover dig, for at man kommer til at savne det, der engang syntes at være så hårdt.

  3. Pingback: Er du en god mor?

Skriv et svar