Tony Attwood – I love you!

20130528-220458.jpg

Det er lidt som at have fået et gigantisk bjerg af slik og ikke vide, hvor man skal starte med at spise, når man sådan skal finde hoved og hale i alt det jeg gerne vil skrive efter min første dag på Tony Attwood konferencen på Islands Brygge om Asperger’s syndrom, autisme spektret, pigernes profil og alt det andet. Så hvordan ville jeg angribe sådan et slikbjerg? Jeg ville nok starte med det jeg bedst kunne li’, for på den måde at være sikker på at have plads til alt det gode. Således min indledning – nu dykker jeg ned i godterne, sådan lidt som i det perfekte bland-selv mix. (Bær over med mig – det har været en indholdsrig dag, ik’?)

Kort og faktuelt: Tony Attwood konference i Kulturhuset på Islands Brygge – arrangeret af SIKON og Psykologisk Ressource Center – kyndigt og venligt dirigeret af the one and only, Kirsten Callesen, 28. og 29. maj 2013 8:30-16:00. Ok, let’s go!

Someone must fall in love with an aspie…
Først og fremmest tror jeg, at det er umuligt at være i selskab med Tony Attwood uden at blive smittet med hans begejstring. Han er simpelthen sådan et elskværdigt menneske. Og så falder jeg altid for mænd med hovedet skruet rigtigt på… Han jonglerede behændigt med diagnosekriterier, statistikker og finurlige afstikkere fortalt med sjov stemme i stil med “Asperger’s syndrome – it worked for Einstein!”, “You’re into dinosaurs because there’s no people!” og noget som han gentog flere gange, som gik lige i hjertet på mig – “Someone must fall in love with an aspie…” forstået på den måde, at hvis der ikke var en masse tiltrækkende og positive træk og egenskaber ved personer med Aspergers syndrom, så havde der ikke været nogen med Aspergers i dag.

Arveligheden er der med andre ord ingen tvivl om – og han påpegede ikke overraskende sammenhæng mellem forældre/familiemedlemmer med Aspergers og børn med samme diagnose. Det overraskende for mig var, at hvis moren havde Aspergers var sandsynligheden for at hendes barn også havde det ca. 50/50…

Fysiologiske træk
Noget af det første han fortalte om, var hvordan man er begyndt at undersøge om der er nogle fysiologiske træk der er gennemgående for personer med Aspergers. Det er stadig i et tidligt stadie, men der er træk som er gennemgående. Her kunne jeg som stolt moder til et yderst smukt Asperger drengebarn nikke genkendende, da han remsede træk som engleagtigt ansigt, større forhovede/pande, asymmetrisk mund med flad underlæbe og teltagtig overlæbe. Jo, det er min smukke Alfred. Det interessante i forhold til de fysiske træk er at se på hvornår i fostertilstanden at disse træk dannes og måske på den måde blive klogere på, hvordan det opstår. Og så krydrede han det lige med en anekdote om at man ved et forsøg havde ladet en gruppe folk lytte til latteren fra henholdsvis neurotypiske (NT) personer og personer med Aspergers syndrom – og det faldt klart ud til Asperger gruppens fordel. Deres latter havde noget helt særligt over sig. Sådan har jeg det også med Alfred. Hans latter er den rene medicin – lige fra hjertet.

De nye diagnosekriterier – DSM5
Han talte om ASC – altså Autism Spectrum Condition og ikke ASD, hvor D’et står for Disorder. For som han så befriende formulerede det – “we don’t need a cure – we need acceptance”. Han var ikke udtalt begejstret for de nye diagnosekriterier DSM5, selvom det dog var positivt at sanseforstyrrelserne er taget med. Færre lever op til de nye kriterier, som forsøger at kondensere de senere års erfaringer til få punkter. Det kan især give udfordringer for nyuddannede psykiatere, som ikke er trænet nok i hvad de skal se efter. Bruges DSM5 alt for rigidt vil mange med ASD blive overset. En ‘gammel ræv’ som Tony Attwood (og det mener jeg så kærligt som overhovedet muligt) arbejder på sin erfaring mere end efter DSM5.

En ting han fandt problematisk i forhold til at diagnosen Aspergers syndrom falder ud og erstattes med ‘mild autism’ – er kort og godt, at der ikke er noget ‘mildt’ over det for dem det påvirker. På dansk taler vi vel om at være højtfungerende – men det betyder jo ikke at man ikke har brug for støtte, accept og anerkendelse?

Fortsættes…
Jeg kan takke min sidekammerat (en meget sød lærer fra Slagelse) for at jeg fik taget så mange noter. Hun lånte mig nemlig en fremragende kuglepen, som fløj over siderne. Derfor har jeg noter nok til endnu flere indlæg, så dette ikke bliver for langt og tungt.

Derfor vil du senere kunne læse mere om:

8 thoughts

  1. Fantastisk – tak fordi du deler. Jeg glaeder mig meget til at laese de naeste referater 😉

  2. Fantastisk!
    Jeg husker da min mand og jeg var på Tony Attwood konference i 2009. Jeg var nærmest høj bagefter. Samme virkning kan fru. Callesen have, men her var det forstærket af at vi var så mange tilstede. Jeg må med næste år 🙂
    Signe

  3. Hvor er det spændende at høre om dine tanker ang. konferencen, ville sådan ønske jeg havde kendt til den og været tilstede. Ved du hvor jeg kan finde mere stof om ændringen af Asperger diagnosen?

Skriv et svar