Det styrker karakteren, mor!

Det havde jeg ikke set komme. Men således sagde Alfred her til aften:

“Mor? Kan jeg ikke begynde at få nogle flere pligter herhjemme? Sådan hjælpe til med vasketøjet og vaske op. Jeg synes, jeg har det lidt for godt – så nu vil jeg gerne give noget tilbage!”

Så i morgen har vi aftalt at lave en plan for hvornår og hvilke opgaver han skal have.

“Ja, for den slags styrker karakteren!” bedyrede han, før jeg blev kysset godnat med et smil.

Der er hårde tider og der er gode tider. Vi bevæger os i ekstremerne til hver en tid.

2 thoughts

  1. Hvor er han skøn. Og ret har han sørme, den kloge fyr. Kender kun alt for godt til at leve livet i ekstremerne – der er ikke megen liv på midten i en sort/hvid verden. Også det styrker karakteren for NT’erne, der tumler bevidstløse afsted i hverdagen. Selvudvikling 24/7.
    Autisme er en verden af zen – nogen gange!

Skriv et svar