Anmeldelse: Kan det nu også passe?

“Mine forældre forstår ikke mit barns diagnose!”

“Familiesammenkomster er et mareridt, fordi der ikke bliver taget hensyn til mit barns behov!”

“Familiemedlemmer kommer med velmenende gode råd – men de forstår reelt ikke hvordan vores dagligdag ser ud og hvordan mit barn har det!”

Sådan er der mange forældre til autistiske børn, der har det – og det kan være svært at få famliemedlemmer og andre pårørende til at forstå, hvordan det er at have et barn med autisme og ikke mindst hvordan det er for barnet.

Det har Johannes Lee Nielsen sat sig for at gøre noget ved. Han har skrevet bogen “Kan det nu også passe?”, som kan købes som e-bog på saxo.com til den rørende sum af 20 kr – og jeg vil varmt anbefale den. Den er let læst og giver et fint indblik i udfordringerne.

Johannes har selv en datter med infantil autisme og han skriver nærværende og jordnært, så det er til at forstå. Bogen har ingen løftede pegefingre til de pårørende, men anmodninger om forståelse og hensynstagen. Jeg tror, den kan åbne manges øjne for hvordan det er at leve i autistiske familier.

Så hvis du selv mangler ord, når du skal forklare hvad dit barn har brug for i forhold til andre pårørende, så er bogen her et godt sted at starte.

Du kan læse mere om bogen på hjemmesiden her.

Tove har også anmeldt den.

kan det nu også passe

 

(Og så er jeg meget stolt over, at han nævner Autismetanken.dk i bogen. Tak for det!)

One thought

Skriv et svar