Kære Alfred

For 9 år siden fik jeg veer for første gang. Du var på vej til verden – og selvom du først blev født efter en del timer – og altså den 2. november, så begynder mit eventyr som mor d. 1. november 2004. Det gør mig blød om hjertet. Det gør mig tænksom, glad, taknemmelig, rystet – som alle andre der tænker på det før og efter som opstår, når man får sit første barn.

Jeg havde helt sikkert ikke forestillet mig, at jeg skulle føde et autistisk barn. Og det fandt vi jo også først ud af lidt senere – men jeg havde nogle helt andre tanker om, hvad der var i vente. Det var sådan en lidt omskrevet version af min egen barndom bare et andet sted i en anden tid.

Sådan blev det ikke, søde Alfred – og det er jeg glad for. Ingen skal leve en barndomskopi. Og du er i sandhed ikke en kopi.

Nu fylder du 9 år, min store smukke, smukke dreng. Du er et dejligt menneske og jeg er stolt af at være din mor. Når jeg siger til dig og August, at hvis jeg kunne vælge mellem alle de søde børn på jorden, så ville jeg have valgt jer – er det ingen løgn. I er de bedste børn jeg kunne drømme om at få. Og når du siger til mig, mens du ser op mod himlen, at du ville sy mig en kjole af de lyserøde skyer – ja, så smelter du altså mit hjerte!

Jeg var godt klar over, at der var en masse jeg skulle lære – dér for 9 år siden. At man gør sig erfaringer som mor. At det ikke (altid) bliver, som man har forestillet sig. At man kommer til at sige ting, man fortryder. Men Alfred, så kom du. Med din helt særlige måde at ville have tingene på. Det kunne godt være at jeg var moren, men det var dig, som bestemte hvordan det skulle være.

Tak fordi du altid gør dit bedste for at vise mig, hvad du har brug for. Tak fordi du er så sød og kærlig. Tak fordi du napper mig i kinderne, giver mig kys og ser mig med dine smukke blå øjne. Tak fordi du bemærker de små ting. Som at jeg har mascara på, at jeg har andre øreringe i end dagen før. Du gør mig så glad.

Jeg glæder mig til du bliver ældre. Til du skal læse nogle af alle de ting, jeg har skrevet om dig. Du ved godt at jeg skriver dem, for det fortæller jeg dig af og til om. Jeg håber at du vil skrive sammen med mig. At du vil dele din verden – ikke kun med mig, men med alle som vil lytte. For du kan noget med ord, søde Alfred – det kan jeg allerede se. Dit kønne hoved er fyldt med tanker, som er skabt til at dele.

Og her er du – som helt ny i verden. Min søde, fantastiske og i den grad elskelige Alfred.

Nyfødt Alfred 2. november 2004

 

Og 9 år senere – men om muligt endnu dejligere.

fredo 9

Alfred (næsten) 9 år

Min kære Alfred. I denne fødselsdagshilsen til dig (som ikke er med i planen – og som du sikkert først ser, når du er mere end 9 år) vil jeg slutte af på behørig vis med at ønske dig tillykke med fødselsdagen. Jeg elsker dig. Nu og for altid.

Kærlig hilsen mor

12 thoughts on “Kære Alfred

  1. Hvor er det godt (be)skrevet Kathrine,
    som taget ud af mine egne tanker, bare meget bedre formuleret. Jeg er ikke i tvivl om hvor Alfred har sin evne for ord fra – bortset fra at du har den endnu ;o)

    Rigtig god fødselsdag i morgen!

  2. Hjertelig tillykke til Alfred med 9-års fødselsdagen!
    Og tillykke til dig Kathrine med din skønne dreng!
    Og tak for denne og alle de andre vidunderlige beretninger, du jævnligt beriger os med!

  3. Wow! even with the grammatically wrong translation from google and my interpreting I can see that this is a beautiful piece of writing. I admire you Kathrine, for all the beautiful words you can put together about your child and your family. I admire you for being so joyful and grateful !

    Dear Alfred, I wish you the most wonderful day of all tomorrow on your birthday, we all wish you a very happy birthday and we are very glad that we have had the chance to meet you and your lovely family.

    best wishes from a thundery Malta (not so sunny at the moment ) xxxxxx

  4. Og så tudede jeg lige lidt. Kære Kathrine og Mikkel, tillykke med jeres underværk og pragteksemplar af en søn. Knus til hele banden.

  5. Dit indlæg får mig til at mindes min egen overgang fra gravid til mor… Ja, dengang vidste jeg heller ikke, at jeg stod med et autistisk barn, og at verden aldrig helt ville blive det jeg havde drømt om eller forestillet mig. Hvad det så end var.

      • Da jeg var gravid, blev jeg tilbudt en fostervandsprøve. Jeg sagde: “Nej tak. Jeg vil beholde det barn, også selv om det skulle vise sig at være handicappet.” Tjah… den ville alligevel ikke have kunnet vise noget om autisme… og selvom den havde kunnet, så havde jeg beholdt mit barn. Og jeg bliver ved med at kæmpe for ham.

  6. Pingback: Mors dag | Autismetanken

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s