Gæsteindlæg: Magt i Bo Hejlskovs optik

Autismetanken er mit talerør. Det er her, jeg folder mine forestillinger ud, deler mine tanker, erfaringer, tips og tricks. Men selvom det er mit sted, så låner jeg det gerne ud – til f.eks. Bennedikte, som tidligere har beriget os med indlægget om Bilværkstedet. Hun har igen været hurtigere på tasterne end mig i forhold til Skivekonferencens helt store taler, nemlig Bo Hejlskov Elvén – og således var min indledning – nu er ordet Bennediktes:

Bo Hejlskov magt

Magt gør noget særligt ved samspillet mellem mennesker

“Bo Hejlskov delte på Skivekonferencen 2013 nogle spændende tanker omkring magt i et mere filosofisk lys, som har givet mig stof til eftertanke.

Det hele startede med, at han slog fast, at magt gør noget særligt ved samspillet mellem mennesker. Det ramte mig rent. Baseret på egne erfaringer som mor til et barn med særlige behov, er min største frygt at møde mennesker med kombination af “stor magt-lille kompetence”, som jeg ikke kan fravælge. Derfor blev det særlig interessant at se på magt som begreb.

Bo Hejlskov tog os ud på en filosofisk rejse, der startede ved Thomas Hobbes (1588-1679). Hobbes mente, at magt ikke er noget man har, men noget man får. Folket giver magten fra sig og underkaster sig magthaverens regler, så længe denne sikrer ens sikkerhed, rettigheder og overlevelse. Og kan magthaveren ikke det, vil folket tage magten tilbage. Jeg kom til at tænke om der er sammenhæng mellem Hobbes tanker og de protestgrupper, der skyder op på nettet alle vegne. Jeg havde egentlig tænkt, at de mange grupper primært skyldes, at det er blevet lettere at finde andre i samme båd og at det er lettere at råbe op, når man kan gøre det uden at skulle være ansigt-til-ansigt. Men måske er anledningen ikke så meget, at det let kan lade sig gøre, men mere at mange føler sig truet på sikkerhed, rettigheder og overlevelse?

Opfører du dig ordentligt?
Næste stop var John Rawls (1921-2002) som sagde, at magten var baseret på, at ”hvis du opfører dig ordentlig, gør jeg det også” og ”hvis ikke du opfører dig ordentlig, så mister jeg respekten for dine rettigheder”.

Som forældre til et barn med særlige behov, og med de udfordringer det desværre giver i forhold til at få den nødvendige hjælp i et økonomisk presset system, synes jeg faktisk det er interessant. Så sent som i forrige uge søgte jeg råd hos forældrerådgivningen, og blev mindet om “at det desværre er sådan, at kommer man som forældre til at sige/gøre noget til PPR/skoles mishag, så bliver alting meget sværere”.

Det svarer jo til Rawls “hvis ikke du(forældre) opfører dig ordentlig, så mister jeg (professionel) respekten for dine rettigheder”. Vi er som forældre nødt til at gøre vores yderste for at opføre os ordentlig, for ellers risikerer vi at få et dårligere tilbud. Det har ofte været et tema herhjemme, hvor det er betydningsfuldt for os at opføre os ordentlig, og det har været – og er stadig – rigtig svært for os i situationer, hvor vi har været nødt til at sige fra over for professionelle, der har manglet viden, vilje eller virke til at medvirke til den rette indsats. Nogle gange har vi talt om, at Ross Greens formulering i bogen Det eksplosive barn: “Børn gør det rigtige, hvis de kan“, mon også gælder for os forældre?

På et tidspunkt, hvor en (ung, frisk fra universitet) PPR psykolog med handlinger viste, at hun ikke forstod sig på hverken autisme eller god skik for samarbejde i sådan grad, at vi måtte forlange hende taget af vores sag, havde vi det meget svært, fordi vi gerne ville opføre os ordentlig og måtte gentagne gange minde os om, at vi ikke førte krig mod hende, men blot måtte sige fra. Og det er jo et fint eksempel på, at det også går den anden vej: “Hvis ikke du (professionel) opfører dig ordentlig, så mister jeg (forældre) respekten for dine rettigheder“.

Ligeværdighed
Bo Hejlskovs næste stop var hos Martha Nussbaum (født 1947), som argumenterer for at Rawls tanker om ordentlighed kun gælder i ligeværdige situationer. Det betyder, at de ikke er forklarende nok, når der er magt i samspillet. Nussbaum påpeger, at magt er forbundet med tre store moralske og mellem-menneskelige farer:

  1. Mennesker opfører sig værre, end de ellers ville gøre, når de er del af en gruppe og ikke bliver holdt individuelt ansvarlige.
  2. Mennesker opfører sig værre, end de ellers ville gøre, hvis ingen afgiver afvigende holdninger i en gruppe. Er der blot én, der rejser kritiske indvendinger, befrier det andre til at følge deres egen opfattelse og dømmekraft.
  3. Mennesker opfører sig værre, end de ellers ville gøre, hvis mennesker, de har magt over, opfattes eller præsenteres som i en eller anden forstand mindre menneskelige, mindre individuelle end dem selv.
    (Læs bl.a. artiklen her.)

Jeg kom sådan til at tænke på forårets artikelserie i Politiken om forholdene på Handicapcenter København, bla denne artikel, hvor der bl.a. står: “Man indfører også en ny lean-organisering, der skal strømline og skabe flow i sagsbehandlingen. “Sagerne bliver lagt i bunker i reoler efter uger, så vi hele tiden kan følge dem fra uge 1 til 2 til 3 og så videre, og så vi kan holde sagsbehandlingstiden på 8 uger“, forklarer hun (Vibeke Ries, Myndighedschef). Den sagsbehandler, der er på arbejde, tager sagen fra bunken og arbejder med den – så den samme borger møder konstant en ny sagsbehandler i de forskellige enheder.”

Det ligner en klar 1’er. Hvis man så yderligere ikke diskuterer praksis, har vi også en 2’er. Bo Hejlskov påpegede, at der i magtrelationer altid er en risiko for, at de mennesker man har magt over, betragtes som mindreværdige.

Når professionelle i pædagogiske- og omsorgsfag også har selve mennesket som opgave, og måske skal sætte ind med tiltag, der mindsker den andens selvbestemmelse, f.eks. lave struktur, sætte grænser og håndhæve regler, er der særlig stor risiko for at den anden betragtes som mindreværdig.

Nogle gange kan der i relationen mellem professionel og “den anden” udvikle sig Tab-Vind. Bo Hejlskov gjorde her opmærksom på, at den professionelle skulle gøre sig klart, at ved at vinde, taber man reelt den pædagogiske relation. Han sagde, at virkeligheden ofte var en vekselvirkning mellem problem og løsning, forstået således “jeg løser mit problem –> min løsning bliver et problem for den anden –> som han løser på en måde, der bliver et problem for mig…osv, osv.

Nogle gange bruger de professionelle alt tiden på at lære den anden at bruge løsninger, der ikke er et problem for de professionelle, hvorimod det jo er mere logisk, at de professionelle finder løsninger, som ikke var nok problem for den anden.

Bo Hejlskov Løgstrup

Det sidste stop på den filosofiske rejse om magt var hos Løgstrup (1905-1981) og den etiske fordring, der mindede os om, hvad der gælder i alle møder mellem mennesker, – og særligt, når der er magt i relationen:

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Samlet set var et interessant, relevant og tankevækkende oplæg. Det satte mange tanker i gang hos mig, der i mange år har haft mest erfaring med at være den, der har magten, – og nu mest er den, der ikke har. Det sidste er klart mest stressende og ubehagelige…

Hele Hejlskovs oplæg kan ses her.”

3 thoughts

  1. Tak. Helt enig i at det er svært og kompliceret på begge sider af bordet. Desværre så er pårørende i en ulig situation, da vi er afhængig af magtens vilje – der på sæt og vis har råderet over vores børns vilkår. Det giver en svær ubalance. Hvor pæn og “ordentlig” man end ønsker at være, så er det svært, hvis ikke modspilleren griber bolden på tilsvarende vis. En ting er desværre sikkert og det er, at har man først fået prædikatet “besværlig, sur, gammel M/K) så går rygtet foran en. Måske findes der en særlig diagnosekode: besværlig, urealistisk, krævende forældre. Tidsrøvere. Så er det sikkert meget lettere for systemets fagfolk at snakke sammen i øjenhøjde. Bo’s måde at belyse dette vilkår på er SÅ interessant. Håber alle på begge sider af bordet får kendskab til det, så tak Benendikte og Katrine for at dele.

  2. Jeg tillader at dele indlægget da det er så godt til eftertanke og børne ud til flest mulig professionelle , tak vh

Skriv et svar