Når du skal lægge øre til meget, er det vigtigt at lytte til de rigtige

Jeg er aktiv bruger af Facebook. Daglig bruger. Flere gange dagligt. På mobilen, på iPaden, på computeren. Jeg er med i mange autismerelaterede grupper og synes det er vigtigt at følge med i hvad der foregår. Autismetanken er også på Facebook (og du er velkommen!)

Nogle gange er det hårdt. Når folks hverdagshistorier er så voldsomme og deres nød så stor. Når de ikke får den hjælp de har brug for. Når de er bekymrede for deres egen og familiens overlevelse – sådan mentalt og helt fysisk.

Men jeg synes det er endnu hårdere, når samtalerne bliver til verbale slagsmål. Hvor fokus forvrides og det kommer til at handle om behandling, regulering eller andre måder at ‘normalisere’ autistisk adfærd. I min optik er normal ikke noget, man skal stræbe efter. Jeg ønsker ikke normalitet for nogen af mine børn – jeg ønsker at de efterbedste evne (for)bliver sig selv.

Når det gælder Alfred er der noget mere på spil – og det er vigtigt for mig at han aldrig får følelsen af ikke at være god nok. Han går ikke på specialskole fordi der er noget i vejen med ham. Han går på en skole som er den rigtige for ham. Han er som han skal være. At der så er elementer i hans tilværelse, som han har brug for støtte til – det er derfor at jeg er her. Men det er lige så meget mig, der har brug for hans støtte til at forstå ham. En gensidig proces.

For at vende tilbage til de til tider meget lange debatter der kan bølge frem og tilbage – så bliver jeg så glad, når tydelige stemmer træder til. Nogen der rent faktisk ved hvad de taler om. Nogen der lever det autistiske autentiske liv – nemlig (ta-daaa) autisterne selv. Så spidser jeg nemlig ører (selvom det jo er ret fjollet, når man ser det for sig) – men jeg følger i hvert fald opmærksomt med. En af disse stemmer tilhører Felix, som jeg har skrevet om i forbindelse med Informatør. En anden er Louise. En tredje er Anja Hende – og jeg har nogle meget vigtige ord at dele med dig. Det er det tætteste på mit ideal for hvordan jeg gerne vil være mor for Alfred. Det er Anjas ord.

Læs og lyt med hjertet:

10 handlinger, der udviser 100 % kærlig accept

Slip alle forudfattede ideer om fødselsdage, ture til supermarkedet, ferier eller andre ”normale” to do måder.

Find det der motiverer dit barn og lær så meget som du kan om disse emner.

Lær om dit barns måde at kommunikere. Uanset hvad er det vigtigt du forstår, at du reducerer stress ved at “tale” på samme ”kanal” som dit barn.

Vær mere opmærksom på, hvad dit barn tænker, end hvad andre tænker.

Hvis dit barn bliver vredt, prøv at regne ud, hvad der har forårsaget frustrationen – søg detaljen, der skabte frustrationen. Bag al vrede er der et ”fordi”.

Du behøver ikke at prøve en masse. Målet bør være at forstå dit barn, ikke at afskaffe autismen eller modarbejde autismen.

Lad være med at stoppe dit barn i at gøre noget, bare fordi du synes det er underligt. Lad dem gøre det, hvis det gør barnet glad. Det er ikke for at såre nogen, de gør det.

Opbyg dit barns styrke. Gør ikke autismen til et problem. Nogle børn er gode til puslespil, men kan ikke binde deres egne sko. Nogle lærer det, andre ikke. Men et er sikkert; dit barn lærer intet under stress. Jo mere dit barn føler sig set og forstået i de daglige arenaer, jo mere vil dit barn lære.

Spørg nogle autistiske voksne. De er mere indsigtsfulde i det at være autist, fordi de er det selv.

Læs evt. artiklen: ”Don’t Mourn For Us” af Jim Sinclair og se, at du også har fået en gave. Jim Sinclair er autist og autismerettighedsaktivist, der sammen med autistiske kolleger dannede Autisme Network International i 1992.

Citat: Anja Hende – som jeg synes, du skal besøge på hendes hjemmeside  www.autismwhisper.com 

anja hende
Anja Hendes bog, som udkom i 2012, kan købes via hendes hjemmeside www.autismwhisper.com

3 thoughts

  1. Tusind millioner tak kære Kathrine. Hvor gør det her mig glad. Jeg bliver SÅ enormt rørt, dybt inde i min sjæl…særligt da jeg netop idag oplever hvor hård omverden kan være og hvor stærk modvind vi er i.
    Dine ord er en stor trøst, der falder et tørt sted:-)
    Mange kærlige hilsner
    Anja Hende

    1. Kære Anja – det er mig der takker. Der er af og til så meget fokus på autistiske børn at man (som forældre) glemmer at de også bliver voksne – og at der er autister i alle aldre, som man kan lytte til og spørge. Det er meget værdifuldt for mig og noget jeg i den grad kan bruge.
      Kærlig hilsen Kathrine

  2. 1000 tak Katrine. Du udtrykker dig så klart omkring, at støtte til autisters udfordringer, ikke har noget at gøre med at de er forkerte som de er. Jo mere jeg kan tage det 100 % til mig, jo mere kan jeg hjælpe min unge søn til at acceptere sin diagnose. Tak for din inspiration
    Kærlig hilsen Helene

Skriv et svar