Først kom babybio – nu drømmer jeg om…

Jeg husker det som en lettelse at være i babybio, da jeg var på barsel med Alfred. Det var skønt at være i biografen og besværet bestod mest i at komme ud af døren i tide. Det var dejligt, at lyset var tændt, så man lige kunne finde sutten på gulvet og at lyden ikke var sindsygt høj. Det var dejligt at vide, at det var ok, hvis mit barn græd lidt – og at ingen så skævt til mig, hvis jeg smuttede ud et par gange under filmen.

Tænk, hvis der også var familieforestillinger efter samme princip. Hvis der bare en gang i mellem var forevisninger, f.eks. en søndag formiddag – hvor lyset ikke var slukket. Hvor lyden var tålelig – og hvor det var ok, hvis man lige havde brug for at gå ud og holde pause undervejs. Sådan en slags autismebio. Eller det kunne jo hedde så meget andet – for lur mig, om der ikke er andre børn, som også kunne bruge sådan en måde at gå i biografen på.

Det er ikke for at være grådig. Jeg mener – nu kan man jo bruge ledsagerkortet i Nordisk Films biografer og flere andre steder. Men tænk, hvis man nu kunne komme i biografen under disse forhold.

Det kan man rigtig mange steder i USA – som jeg læste om her. De kalder det “sensory friendly films” – opfordrer til at man rejser sig, synger og danser undervejs. Se det kunne være festligt! Vi skal nok være klar…

film

I vinterferien skal vi helt sikkert se Lego filmen. Den er anmeldt her – og det lover godt.

2 thoughts

  1. Super ide, det ville kunne åbne op for nogle fede oplevelser for dem, som har særlige udfordringer i forbindelse med en biograftur. Lad os håbe ideen spreder sig til Danmark i nærmeste fremtid.

  2. Jeg er meget enig, jeg kan heller ikke forstå at der skal skrues så højt op for lyden når de viser børne og familie film.
    Det ville da også være dejligt hvis det var klart for alle at her må man godt leve sig 100% ind i filmen og at det er helt ok at man ikke kan sidde stille i 1 time eller halvanden.. det er altså lang tid…

Skriv et svar