Jeg er elastikken

Jeg er elastikken, når Alfred ikke kan strække sig længere. Når han har brugt al energi og fleksibilitet, må jeg træde til, så enderne kan mødes. Det er ikke et valg, men en nødvendighed.

Sådan en dag har vi i dag. Klog af skade fra sidste uge lyttede jeg i morges, da han grædende afviste et hvert forsøg på at få ham i skole. Det ville ikke komme til at ske. Derfor brugte jeg elastikken. Den jeg er meget heldig at have i forhold til arbejdet, hvor ting kan flyttes og laves på andre tidspunkter, hvor forståelsen er stor. Det er godt for min elastik. Det gør den endnu mere smidig – og det smitter af på Alfred. Hvis jeg er fleksibel, gør det det lettere for ham at være det.

Jeg forklarede Alfred, at det ikke var en almindelig fridag, men en slags skoledag hjemme. Vi har derfor fulgt hans skema fra skolen. Han har klaret det flot med god energi og skiftet fra aktivitet til aktivitet. Det har nemlig ikke handlet om at han ikke ville lave noget i dag. Det har handlet om noget andet. Måske skiftet fra hjem til skole, hvad ved jeg…

Her er formiddagens skema – og han fik endda lavet en lille bog som han kaldte ‘Klog på katte’, da vi fandt informationer om hjertet til natur og teknik. Lyst til læring? Også i den grad. Bare ikke lige i skoleregi i dag.

skema onsdag

5 thoughts on “Jeg er elastikken

  1. Hej Kathrine, fantastisk at du kan lave så gode aftaler med Alfred, og at han kan og vil overholde dem. Har forsøgt herhjemme at følge dit eksempel, men det fungere absolut ikke, Andreja har ikke været i skole siden nov13, og har stort set ikke skrevet el læst en linie, og matematik er total yt….. Hun laver gerne aftalerne, m kontrakt, men vil ikke opfylde dem, syntes at det er noget møg, og giver anledning til konflikter og nedsmeltninger, men jeg syntes at det er en super god ide/redskab, så jeg bliver ved og ved og ved….. Heldigvis starter hun i specialskole efter vinterferien, og hun glæder sig meget.

  2. Dejligt at læse, du også underviser Alfred hjemme når dagen i skolen bliver for svær. Netop som du skriver, så oplever jeg også, at der er dage hvor Ditte ikke magter skolen, men gerne vil lære. Det er en fantastisk løsning, at følge skemaet fra skolen 🙂 Hurra for elastik i hverdagen, når vi har børn med særlige behov.

  3. Vilken fin beskrivning! Det är vi som är elastikken, så är det. Vi får sträcka oss längre än andra i livet, vilket ger oss större perspektiv. Ett perspektiv jag inte skulle vilja vara utan.

    Hälsningar
    Bipmamman, mamma till en flicka med autism

  4. Rigtig fin beskrivelse af en vigtig egenskab når man arbejder med børn med særlige udfordringer. Jeg arbejder inden for det specialpædagogiske felt, og det er da et udtryk jeg vil tage med mig.

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s