Myterne får smæk

Her i vinterferien har Alfred set tiiiimer af videoer på YouTube. Det er hans store altopslugende interesse (for tiden). Han er nemlig som så mange andre vild med Minecraft – og Pat laver videoer efter Alfreds smag. De underholder ham, lærer ham engelsk, giver ham viden om Minecraft – og giver ham en verden at hoppe ind i. Fra tid til anden hopper han ud igen – kommer og fortæller om noget sjovt han har set. Nogle vilde kampe. Seje våben. Sjove udtryk. Han spørger, hvis der er noget han ikke kan forstå. Han fortæller, hvordan Pat laver videoerne sammen med sin kæreste Jen nogle gange. Han liker(!!) videoerne – eller rettere det er min profil han ser dem med, så kære søgemaskiner – jep – jeg er vild med Minecraft. Men netop det at han helt af sig selv tilkendegiver at han kan li’ videoerne, er faktisk ret stort i min optik. Han føler sig ikke som en passiv tilskuer – han er med til at give noget anerkendelse tilbage. Han deltager.

Og en helt anden ting er at jeg kan bruge hans interesse konstruktivt. Først og fremmest elsker jeg at høre nogen fortælle om noget de er interesseret i – uanset om det er en interesse jeg deler lige så helhjertet. Men for det andet er det super godt brændstof, hvis Alfred går i stå. Hvis jeg bare spørger interesseret – og ikke mindst lytter opmærksomt – så kan jeg få ham til at overvinde ting, han ellers ikke har lyst til. Som f.eks. at gå knap 3 km til nærmeste indkøbssted fra sommerhuset. Benene gjorde ondt. Han græd faktisk. Ville ikke med. Stod helt stille. Nægtede. Baglås var nær. Men da jeg spurgte til seneste Mob battle, kom der ikke kun gang i snakketøj, men også bentøj. Væk var smerter og frem kom glimtet i øjnene, smilet og fortællelysten var ikke til at tage fejl af.

Jeg er (også derfor) stor tilhænger af det digitale univers – og hurra for at det er så stort. Alfred og August har i den grad min velsignelse til at dykke ned i det, bade og flade ud. Jeg følger naturligvis med – og liker Minecraft for hårdt!

Her får myterne omkring computer(spil) smæk – og jeg giver fortsat lov til fordybelse i universet.

2 thoughts on “Myterne får smæk

  1. Hurra for Minecraft! For første gang ser jeg min søn for alvor bruge sine kreative evner frit. Der bliver bygget fantastiske huse, slotte, broer, togbaner og tårne til den store guldmedalje, og det er vidunderligt at få bekræftet at det kreative lever i ham i bedste velgående. Det glæder mig specielt fordi jeg ved at det er en verden som kan give ham udfordringer og muligheder for social leg mange år frem, ikke bare på online servere, men også som samtaleemne og mål for vidensdeling og samarbejde med andre børn i børnehave, skole osv.

    Og så er det dejligt at se en positiv undersøgelse af de sociale og udviklingsmæssige aspekter ved spil. Tak til Politiken for at have viderebragt de gode resultater, og tak til Autismetanken for at have henledt min opmærksomhed på artiklen 🙂

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s