Testere af søvnbriller søges

Det er ingen hemmelighed, at mange autister har problemer med søvn. Mange får med gode resultater melatonin, som hjælper en med at falde i søvn. Derfor blev jeg også nysgerrig, da jeg blev kontaktet af Henrik fra MelaMedic, som skrev om nogle søvnbriller.

De ser sådan her ud.

søvnbriller MelaMedic

Jeg tænker med det samme agentagtige superheltebriller, men det er måske bare mig…

Som Henrik skrev i sin mail til mig: “Søvnbriller kan bruges i mange forskellige sammenhænge, hvor man har behov for at justere kroppens døgnrytme f.eks. i forbindelse med søvnbesvær, jetlag, natarbejde og vinterdepression. Søvnbriller virker ved at bortfiltrere det blå lys i lysspektret. Fraværet af blåt lys registrerers af hjernens indre ur, som får koglekirtlen til, at producere kroppens naturlige sovemiddel, melatonin. Bærer man søvnbriller, tror kroppen, at det er nat, og dermed går produktionen af melatonin i gang.”

Og så er det, at I kommer ind i billedet – for Henrik kunne godt tænke sig at høre, om brillerne også har samme gode effekt på børn med autisme. Det viser erfaringer fra Tyskland – men han beder mig efterlyst fem frivillige testere blandt Autismetankens læsere, der ville prøve brillerne (altså lade jeres børn prøve dem).

Sådan kan du blive tester:

  • Du sender en mail til mig (kathrine@autismetanken.dk) om, at I gerne vil teste brillerne. Måske med en lille baggrundshistorie om, hvorfor I gerne vil teste dem.
  • I får et par briller tilsendt og afprøver dem i 4-5 uger. (Virkningen ses i følge Henrik allerede efter en uges tid.)
  • Du skriver om erfaringerne/resultaterne til mig, og jeg kan bringe det her på bloggen. (Hvis du går i baglås over tanken om at skulle skrive noget, kan vi også tage det over telefonen og så skriver jeg det ned for dig .)

Jeg skal bruge i alt 5 testere, men meld gerne hurtigt tilbage, så testen kan komme igang.

Og hvis du bare tænker – sådan nogle briller skal jeg da have med det samme (til mit barn, mig selv, manden, konen, kæresten…) så kan du jo læse mere om brillerne og hvor de forhandles på www.melamedic.dk. Du har hele 30 dages returret, og virker brillerne ikke som forventet, så returnerer du dem bare og får alle penge refunderet.

For en god ordens skyld, så får jeg intet for at teste brillerne. Jeg vil gerne have, at det kommer jer læsere til gode at I kan prøve brillerne og måske hjælpe jeres børn til at sove bedre.

[Tilføjet 20.03.14 – testerne er udvalgt]

11 thoughts

  1. Hej Kathrine.
    Jeg læser din klumme med stor fornøjelse hver dag. Vores dreng på 21 år har diagnosen Asperger syndrom og ADHD.
    Han har døjet med søvnproblemer siden han var ganske lille. Vi har prøvet melatonin, men uden virkning. Det er derfor er stor problem at han kan få søvn nok. Ofte bliver han oppe i 1 1/2 døgn inden han sover. Derfor vil han/vi meget gerne afprøve et par briller.
    Med venlig hilsen
    Ruth Nyeman

    Sendt fra min iPhone

    > Den 20/03/2014 kl. 22.44 skrev “Autismetanken” :
    >
    >
    >

  2. Det lyder spændende med disse briller. Mit barnebarn på 14 har en kugledyne, har fået melatonin, hører beroligende musik eller Gummitarzan. Har prøvet med lavendeldråber, men indtil nu er det ikke rigtig noget , der hjælper ham. Det ville være fint, hvis han måske kunne prøve disse briller. Så jeg som farmor vil gerne kunne tilbyde ham at prøve brillerne. Min adresse er : Nedervej 34, 6430. Nordborg

    Venlig hilsen. Elsebeth Bladt Foght

    Sendt fra min iPad

    > Den 20/03/2014 kl. 22.44 skrev Autismetanken : > > >

  3. Hej jeg har en dreng på 14 med autisme (gua) og voldsome søvnproblemer, han har en kædedyne som hjalp i starten, ikke mere, men den er blevet en vane, så den sover han stadig med, købte et lysterpi lampe, hjælp ikke . Har forsøgt at få sådan er par briller fra kommunen men uden held. Så det kunne være fedt at lade ham prøve dem, men vi ønsker kun har teste dem hvis vi kan beholde dem bagefter uden beregning, for når først han har testet dem er det blevet en vane og kan ikke bare tage dem fra ham igen.

    1. Hej Randi – det er et gammelt indlæg du har kommenteret på, så der er ikke længere brug for testere. Firmaet som laver dem har muligvis en ‘fuld tilfredshed eller pengene tilbage’- politik, men kontakt dem direkte for at høre nærmere.
      Mvh Kathrine
      Mvh Kathrine

Skriv et svar