Cyborg-tænderne er taget i brug

Ham Alfred, altså! Lige så meget som han kan stejle over nogle ting, lige så gnidningsløst klarer han andre ting. Sådan er min Fredo. Det er aldrig kedeligt.

At gå til tandlæge klarer han uden problemer. De er også super søde på Sønderbro Skole, hvor han går – forklarer hvad der skal ske, taler konkret og tydeligt. Lige det han har brug for. Derfor var det som forventet heller ikke et problem da han skulle hente sin bøjle i dag. Bøjle! Jeg har et barn, der bruger bøjle. Så er det ikke længere en lille dreng – og som Alfred selv påpegede på vejen derover – kan du forestille dig mig som teenager, mor? Og nej, det kan jeg ikke! Eller jo – det kan jeg jo.

Han er stolt af bøjlen, som han kalder sine cyborg-tænder. ‘De er også med til at gøre mig speciel’, forklarede han med henvisning til at hans autisme jo også gør ham speciel. ‘Lige som August bruger briller, så har jeg bøjle. Det er sådan noget vi har i vores familie’, smilede han tilfreds. Glad for ekstra-udstyr, glad for at være speciel – og så med en belønnings-is for at klare det hele så fint. Jo, det var en dejlig dag!

Og hvad vil jeg med denne rablende ros af eget afkom? Jo, jeg glædes bare over, at Alfred efter en seriøs lang og dyster vinter nu lader til at være på vej tilbage til sit normale, mere lette – og meget kærlige, positive og finurlige selv. Welcome back, beauty!

Alfred grøn

bøjle

Og jeg synes det er vildt smart at der står navn i bøjlen! De små ting tæller.

 

3 thoughts

  1. Vi skal hente blå ganebøjle med glimmer og Transformers-logo på fredag. Efter en hel del mere eller mindre pædagogiske krumspring, nedsmeltninger og ekstrabesøg hos bøjletandlægen. Bliver helt træt bare af tanken om forløbet indtil nu, har nået nye højder og ramt bunden mht. bestikkelse og manipulation. Også et par enkelte nogenlunde refererbare tiltag – som da jeg fik ideen om at medbringe marsvinet Mulle 🙂

Skriv et svar