Seriøs Minecraft bivirkning

Minecraft

Som varslet på Facebook vil jeg løfte sløret for den altoverskyggende bivirkning, der har været af Alfreds interesse for Minecraft. Hans forhold til spillet startede turbulent med tårer og vrede. Men som så ofte før kæmper han sig igennem og dykker dybt ned i en interesse. Dyyybt ned!

Først begyndte han at bygge sin egen verden. Og ja, jeg er hans mor – men jeg synes jo, den er fantastisk. (Ikke mindst fordi han har bygget et meget smukt hus til mig – og et mindeland til vores gamle kat, Tøffe). Men så kom interessen som overskyggede interessen – Minecraft videoerne på Youtube. Oh my God! Og det siger Pat fra videoerne rigtigt mange gange. Alfred er trofast fan. Så trofast at han gladeligt står op en time tidligere end nødvendigt for at se de nyeste videoer. Så trofast at han liker videoerne. Så trofast at han nu besidder en seriøs massiv viden om spillet, om mobs om hvordan man bygger dette og hint, laver kombinationer osv. Han spiller det ikke selv på computeren, men jeg tror det er noget han tager tilløb til.

Men her er den største bivirkning

Han taler nu mere eller mindre flydende engelsk! Og der er ingen tvivl om, at de mange timers videoer har opbygget hans ordforråd. Jeg er imponeret – og synes det er så fascinerende hvordan han kan lave den slags mentale hop. Når han beslutter sig for at lære noget, så gør han det. (Og han har selvfølgelig også lært noget i skolen med søde Mette, men Minecraft har været drivkraften frem for alt). Han er 9 år, går i 3. klasse og har haft engelsk siden sommerferien.

Vi kan nu have lange samtaler på engelsk – om alt muligt andet end Minecraft. Men hvis jeg skal drive han frem – hvis vi skal gå langt, forbi en forhindring, hvis han skal afledes – så skal jeg hive de to stærke kort frem: Minecraft – på engelsk.

Jeg kunne forestille mig, at nogle af jer også har oplevet, at jeres børn har lavet lignende hop. I må meget gerne dele oplevelserne i kommentarfeltet. Det er spændende og fascinerende at læse om – og så fortæller det om hvordan den autistiske hjerne bare er skruet helt særligt sammen. Den kører ikke efter normative læringskurver. Den springer frem – og af og til også tilbage. Men frem for alt viser det mig at man aldrig kan sige aldrig. Bortset fra at det aldrig er kedeligt at være mor til Alfred.

7 thoughts

  1. Åh ja, hvor kan jeg genkende Alfreds udviklings-hop og fascination, og jeg sidder og smiler fra øre til øre, når jeg læser dit indlæg.
    Min søn lærte også sig selv engelsk via pc-spil og ved metodisk at sammenligne den danske instruktion med den engelske – og det med at bruge særinteressen som afledning er også, jamen det er uundværligt.

  2. Bivirkning eller måske snarere en gevinst 😉

    Junior har ikke modtaget undervisning – bl.a. i faget engelsk i over to år nu, men han har lært rigtig meget engelsk ved at se diverse YouTube videoer og spille spil, hvor tale/tekst er på engelsk.

    Nogle gange “tjekker” jeg om han forstår det han hører/læser – og jeg bliver som regel glædeligt overrasket over, at han kan oversætte korrekt til dansk.

    Og – han kan faktisk lære mig nyt: Fx i går lærte jeg at “quarry” betyder stenbrud 🙂

  3. Jeg kan huske det fra mig selv da jeg var barn……interesse for arkæologi…jamen så læser vi de bøger der siger mest om det…..er de på engelsk….Nå jamen så må jeg jo lære engelsk (2. klasse).
    Interesse for astronomi…jamen så gør vi det samme der.
    Sådan har det været og er stadig. Hvis jeg interesserer mig for noget så går jeg all in og lærer ALT hvad jeg kan. Og ja…..jeg er aspie 🙂

  4. Ja tak. Min datter på 11 år, der har aspergers, ser Nightmare at Freddy´s ..på Youtube. Det har resulteret i, at hun har et mere formfuldt engelsk end jeg havde turde håbe på. Desuden har hun forfinet hendes dygtighed indenfor det kreative med at tegne på både pc og i hånden. Desværre er hun svær at få ud af den verden, men det er så hér jeg gør som dig. Jeg bruger sproget og universet hun er interesseret i.
    Hun havde Minecraft som interesse på et tidspunkt, men da det er blevet for let for hende, er hun gået skridtet videre.

    Jeg har svært ved at få hende ind i vores verden, og det taler vi om, når hun kan fanges på vej ind ad døren fra skoletaxien…

Skriv et svar