For fa’n, Legoland!

“It was the best of times, it was the worst of times…”

Sådan kunne vores tur til Legoland meget kort beskrives. Men det ville være lidt tørt at spise dig af med sådan et klassisk citat, så jeg vil naturligvis fylde noget mere sul på knoglerne. Det skal smage af noget.

 

Det er ikke en hvilken som helst dag, vi tager til Mekka Legoland. Det er på Augusts fødselsdag og han er fuldt ud i stand til at opsuge hvad der måtte tilfalde ham af fejring, opmærksomhed og gaver på sådan en dejlig dag. Derfor får den fuld slæde og vi leger 14-dages charterferie på to dage i Legoland med hotel, restaurant og det hele. To dage er max. Så kan vi ikke mere. Hverken børn eller voksne.

Det var ellers lige før det var gået galt før det overhovedet kunne nå at gå godt. For Alfred gik helt i baglås ved den første forlystelse. Turen over i bil, indlogering på hotel, solcreme, afhentning af Vis Hensyn kort (der er et afsnit om det til sidst i indlægget) – alt var gået fint. Men så var det at vi skulle prøve det nye spøgelseshus. Han havde afslået at jeg skulle prøve det først for at se det an og så jeg kunne forberede ham på det. Men set i det der spejl I sikkert kender – hvor alt ses tydelt, klogt og klart – der skulle jeg også have gjort det. For vi var kun lige kommet ind i det første rum og ventede på resten af dem der skulle med på turen – så stejlede han. Vi skulle bare ud – og det var lige med det samme og der kunne ikke være tale om at vi ventede på Mikkel og August. Det var bare ud og aller helst helt hjem med os – for Legoland var faktisk slet ikke sjovt mere – alt det sjove var dræbt – det var ikke noget værd. OG hvis ikke Legoland var dræbt – så kunne han da enten dræbe mig eller sig selv.

Så sad jeg der. I den steghede sol. Omgivet af lidt for mange mennesker med lidt for meget bar, svedende hud. Med lidt for mange lugte, lyde og havde lyst til at lave en beskyttende boble til os. Jeg var slet ikke forberedt og prøvede lidt af hvert. Afledning (Se, de sjove ting de har pyntet huset med!) Alternativ (Vi kan gå ned og bygge med lego på hotelværelset) Bestikkelse (Vil du ha en slushice?) – og så fandt jeg endelig det lille bitte hul vi kunne komme ud af krisen igennem – kald det ‘Mor-bliver-våd-og-Alfred-leger-guide-i-Vikingen’ – eller sagt på en anden måde – jeg fik lokket ham med hen til Vikingen som han er meget glad for at prøve – og selvom han var noget muggen til at begynde med, så lyste han op da vi først fik sat os. Nu huskede han det sjove, forklarede han og så snakkede han ellers hele forlystelsen igennem, for vores leg går ud på at jeg intet ved og at han ved det hele. Jeg skal også helst være lidt bange. Det er en god leg – og der skal ikke tolkes meget på hvorfor den virker. Balancen genoprettes – det lille Alfred lokomotiv er tilbage på togskinner og turen kan nu for alvor begynde.

Helvede er andre mennesker
Selvom vi med Vis Hensyn kortet har mulighed for at springe køen over, så er det ikke bare happy-happy joy-joy for Alfred at være derovre. Og det er ikke for at lyde beklagende. Det er en konstatering af de udfordringer han har – og hvordan vi efter bedste evne prøver at imødekomme dem. Jeg spurgte ham faktisk – om var dejligt ikke at skulle stå i kø. Om det at stå i kø var det værste/sværeste. Så kiggede han køligt på mig og hvæsede – “Nej! Det hjælper jo ikke på alle lydende og dét!”

Og jeg kiggede rundt fra bænken hvor vi sad – og jeg kunne jo godt se ‘dét’ – for det var en stor summende klump af menneskehed. Af opkørte børn, gnavne voksne, sukkerchok og almindelig Familien Danmark fis og ballade på en hyggelig udflugt. Det er bare meget at tage ind, hvis ens indre filter ikke er helt fintmasket nok. Hvis man bliver påvirket af andres tonefald, hvis man hører alle lyde lige højt – og så lige drysser med en masse lugte…

Man kunne spørge sig selv, hvorfor vi overhovedet tager afsted, når der er så meget der er svært. Hvorfor dog udsætte sig selv for besværet, når det er meget lettere at blive hjemme i sommerhushavens kontrollerede miljø. (Og jeg spørger også mig selv om det samme af og til, når vi endelig vover os ud på tur). Men svaret her her. På dette billede. Derfor!

foto (15)

For det er også vildt og sjovt og lidt farligt og fyldt med store is og forældre som siger ja til at prøve vilde ting – for det eneste jeg havde pakket til mig selv var Ja-hatten i sombrero størrelse. Den skyggede også lidt for solen og gjorde at jeg holdt hovedet (nogenlunde) koldt.

A’hva’ har du spist?
Som del af planen spiser vi også på hotellet til aftensmad. Der er buffet i børnehøjde og de var selvforsynende de to knægte. Der var frit valg – for sådan skal det være, når man har spist madpakker og gnavegrønt hele dagen. Her er fødselarens tallerken som stort set ligner Alfreds – og han udbrød glad ‘Nu får jeg også smagt røde pølser – det har jeg aldrig prøvet før! Jeg elsker det!’ Og så spiste de og sagde tak for mad (efter der havde været godt gang i desserten) og så kunne vi voksne sidde og spise i sådan almindeligt tempo. Der var nemlig et sted man kunne bygge med Lego, så det gjorde de. Hvis man lige ser bort fra at August blev lidt væk, da han skulle lede efter Alfred. Væk med tårer, frem med Lego.

Da vi har spist færdigt og vil ned på værelset, får jeg øje på Alfreds mund. Den ser anderledes ud. Der er en farvet kant og hans tandkød, tænder, tunge… er lilla!

‘Undskyld mor…’ pipper han – og jeg holder masken, da jeg hører at han har spist kridt! Lilla kridt! Jeg hanker op i ham og siger at det må vi vist hellere få skyllet ud – og spørger hvorfor han spiste det. Det kan han ikke forklare, men jeg beroliger ham med at det hverken er unormalt eller farligtMen lad mig bare sige, at hans lille prop fik et godt skud farvestof på turen…

 

mad

Skal der være gilde, så lad der være gilde
Som sagt havde August fødselsdag. Sidste år havde vi bestilt lagkage på hotellet – og de forstår at fejre børn, det gør de altså. Så vi gentog successen igen i år og sad i pejsestuen. Her kom de tre mand høj med lagkage (sirligt påskrevet August 7 år) med fontaine og sang fødselsdagssang for den lille skattebasse, der også fik en fin gave og rød sodavand. (Jeg sagde jo det var fest!). Fordi August fik et fødselsdagsbadge fik han også spontant kommentarer og lykønskninger fra de unge i forlystelserne – og i en af dem spurgte de hvad han hed – og så sang de for ham, da vi kom ind med forlystelsen. Hvis det ikke er noget en 7-årig husker i sit lille party-hjerte så ved jeg ikke hvad. Det skulle da lige være at en prinsesse i restauranten senere om aftenen også sang for ham.

Så jeg vil lige bringe den største tak – på egne og barnets vegne – det var simpelthen så rørende at opleve den søde opmærksomhed. Det er nogle gode medarbejdere der er i Legoland. Eller som Alfred sagde: “Ja, i Legoland er venlighed ligefrem et krav – og de klarer det godt!”
NU! Helt efter planen
Det slår aldrig fejl. Dag 2 lidt over middag har Alfred fået nok og vi vender snuden hjemover. Det tager nogle timer at køre, så det er med at være klar, når han meddeler at nu skal det være nu. August har heldigvis forstået at sådan er det – men vi havde også fået prøvet alt vi ville og kunne vinke farvel for denne gang.

Legoland er en øvelse for hele familien. Men det er en god øvelse som vi gerne gentager – for vi føler os velkommen og imødekommet og set som den familie vi nu er. Og så har vi arbejde til mange dage når drengenes kæmpe indkøb af Lego skal samles de efterfølgende dage…

 

Legoland 2014
Drengenes med hver deres badge. Alfreds Vis Hensyn og Augusts Happy Birthday.

Vis Hensyn ordningen i Legoland
Forlystelsesparker kan have deres egen version af en ledsagerordning. Her er hvordan den virker i Legoland – men tjek altid før du tager afsted, så du ved hvilke regler der gælder.

Når I ankommer til Legoland, skal I henvende jer i Informationen og fremvise dokumentation (f.eks. Danske Handicaporganisationers ledsagerkort – klik på link for at se hvordan du får sådan et).

Så får I udleveret “Vis Hensyn” kortet som barnet skal have på – og så får barnet også et stempel på armen eller hånden, så man kan se at det er det rigtige barn, som har kortet på. Du skal også skrive under på ordningens retningslinjer, som du kan se i 2014 versionen her:

Vis hensyn Legoland

I korte træk betyder det at barnet/den der har kortet, har mulighed for at komme hurtigere til aktiviteten igennem enten udgangen eller via Express Pas indgangen. Der kan også gives en ekstra tur, hvis det ikke er i højsæsonen eller på en travl dag.

Jeg ser kortet som vores rampe til en god Legolandtur. Uden kortet ville det være som at trække en kørestol op ad trapper. Man kan godt, men det har ikke meget med en familietur at gøre – det er hårdt slid og ikke sjovt for nogen. De steder hvor der var kort kø, stod vi i kø – for selvfølgelig skal Alfred også øves i det. Men kortet gør det muligt for os som familie at opleve noget sammen – på lige fod med andre. Vores lige fod behøver bare en kortere kø.

 

6 thoughts

  1. Vi har haft mange gode ture i Legoland. Altid uden for sæson. Kortet har ikke været nødvendigt. Jeg genkender at en enkelt ting kan føles så dramatisk at ALT er ødelagt og vi kan bare tage hjem.
    Første gang var det nøglekortet til advetureværelset der ikke virkede. Så måtte vi omplaceres til et andet adventureværelse. Og det kunne bare ikke rummes, for så var det pludselig ikke det rigtige værelse. Det var ikke det værelse der ventede på os. Det var helt forkert. Det er den slags ting der kan vælte det hele.
    En anden gang var det stemplerne der ikke måtte komme på kroppen. Den slags. Køerne var aldrig vores problem, men alt det uforudsete der ind i mellem bare sker. Og hvor bliver man god til at løse den slags med årene. Nu trækker Legoland ikke så meget mere, men vi har haft mange gode ture der. Turen derover fra Kbh er lang så vi har altid haft flere overnatninger.
    Og kommentaren “nu kan vi godt tage hjem” er også meget kendt hos os 🙂

  2. Den der leg med, at jeg ingenting ved og Sirid skal guide- den leger vi også meget;-). Gad vide, hvad det er for en mekanisme, der styrer den trang? Kontrol?
    Dejligt, med en skøn udflugt; vi har droppet Legoland netop pga. menneskevrimlen, der er der uanset vis-hensyn-kort. Tidligere tog jeg Sirid ud af skolen en onsdag i september, så vi kunne få en Legoland tur i nogenlunde ro, men det har skolen desværre sagt stop til….:-(

    1. Guidelegen er rigtig god – og det har nok noget med kontrol at gøre. Men som en slags selvberoligende kontrol. Det er trygt at vide hvad der skal ske. Det er fantastisk at opleve hvordan børnene udvikler disse ‘lege’. Og så gælder det bare om at lege med 🙂

Skriv et svar