Dagen derpå

"Du kan heller ikke gøre noget rigtigt for mig! Jeg hader dig! Du vil bare ha’ at min hjerne eksploderer i dag!….. Undskyld mor…"
Sådan en svada med indbygget undskyldning – for sådan er Alfred – har jeg lige fået indtil flere af. Klokken er knap 6:30… Den er reaktionen på at være startet i skole igen.
Han er sikker på, at han er syg. Og det er min skyld. En skyld jeg må påtage mig, for det nytter ikke noget at sige, at han da nok kan forstå ,at sådan er det at starte i skole igen. For hvis han forstod det reagerede han næppe sådan.
Hans hjerne er på overarbejde, selvom jeg forsøger at være stille og sige så lidt som muligt. Han vidste ikke, han skulle ha idræt og klæde om. Det er (endnu) en ny ting oven i ny klasse. Det tager tid at begynde igen og selvom han er det bedste sted, kan det stadig være svært.
Derfor sluger jeg svadaerne – og deler dem med dig. Det er sådan det er.

Jeg er jo også ude af rutinen. Men der er en dag i morgen. Der gentager vi det hele igen. Og jeg vil prøve at være lidt bedre forberedt. Nu trænger jeg til morgenkaffe.

2 thoughts

  1. Åh hvor lyder det velkendt. Dog uden et undskyld kædet ind i startsætningen.
    Velkommen skolestart og nye udfordringer til vores børn. Som de kan gro af.

    …coffee much needed!

  2. Hvor er det bare et flot indlæg som jeg tror er gældende for rigtig mange familier i øjeblikket. At etablerer nye vaner er en stor opgave og det må gælde at høste så få dårlige sværdslag som muligt.

Skriv et svar