Gæsteindlæg: Mads anmelder Autisten af Freddy Milton

Jeg fik en dejlig overraskelse i min indbakke forleden. Mads – jeps, ham som selv har skrevet denne her bog – havde sendt mig en anmeldelse af Freddy Miltons ‘Autisten’.

Jeg måtte lige google Fredy Milton for det ringede en klokke – og han er en driftig herre, må man sige. Læs selv.

Men nu giver jeg ordet til Mads:

autistenCover

“Freddy Milton har efter sin fantasi nogle “autistiske” træk og har hermed leveret hans identiffkationer til hovedpersonen Bertil i den knap så videnspræget, men historiske bog: Autisten.

“Autisten” handler om den 30 årige, generte Bertil, som er autist. Han har, som mange andre, en anderledes måde at opfatte verden på, der gør hans hverdag udfordrende og ja…anderledes. Her møder han en pige ved navn Emma, som han bliver forelsket i og ihærdigt prøver at blive en del af.

Bogen er delt op i små kapitler, som jeg synes er dejligt og taget i betragtning af de knap 300 sider den er på, formår den aldrig at blive “tung” Kapitlerne varierer med nutid og med flashbacks hvor man hører om Bertils barndom. Sproget er desværre lidt gammeldags og til tider lidt urealistisk, når der popper dialoger frem i teksten – og som selv forfatteren har skrevet: “denne bog er ikke for børn” Så er nogen af jer advaret 😉

Jeg havde en ret stor forventning om bogen indeholdt konkret facts om autisme – selvom bogen ikke henvender sig til vidensfolk og lign. Det sker mest i de kapitler om Bertils barndom som f.eks. da psykologen taler med Bertils far og mor og forklarer de grundlæggende symptomer for diagnosen. Meget af det Bertil har oplevet og oplever kan jeg sjovt nok sammenligne med mit eget liv. Det er dér på det punkt jeg vil elske denne bog. Men bogen er skam også mere end det. Den er humoristisk, spændende, mærkelig osv. Ikke mindst når Bertil indser hans længsel efter Emma. Forholdet mellem dem bliver bygget op af en spændingskurve, som gør at man sidder tilbage og tænker: og hvad sker der så?” Jeg kunne ihvertfald ikke lægge bogen fra mig da jeg manglede 50 sider tilbage.

Og hvad så. Hvad er konklusionen? Er bogen god? Det korte svar er ja. Alle bøger om autisme spektrummet er DA GODE ALLESAMMEN. Og så skidt med de små detaljer og fejl. BARE VI FÅR SAMLET SÅ MANGE BØGER IND OMKRING OMRÅDET, så vi allesammen bliver lidt klogere hver gang. Freddy Milton skal have ros for hans vellykkede bog, som mange burde læse.”

Hvis du har lyst, kan du læse kapitel 7 her – eller hoppe direkte hen og købe den her. (Og nej, det får jeg ingen procenter af.)

Tak for anmeldelsen, Mads!

Skriv et svar