Autismetanken Travel: Hotelovervejelser i London

Ude godt, men hjemme bedst. Men hvad gør man så, når man er på rejse og gerne vil være sikker på at have en base, der holder?

Først og fremmest må man jo tage chance. Men jeg kan her efter turen klappe mig selv på skulderen (for det skal man også huske sammen med alt det andet). Det var et godt sted, vi boede og det opfyldte de behov vi havde for en (stor), stille og godt placeret base.

Jeg har skrevet flere indlæg om turen og samlet dem under dette tag – London 2014. Klik der hvis du vil læse alle indlæg om turen. Jeg håber, du bliver inspireret til at drage bare lidt ud i verden – også med dit autistiske barn. Jeg tror det er både godt og sundt at komme ud.

Mens vi var afsted opdaterede jeg løbende Autismetanken på Facebook, hvor der er et helt fotoalbum fra London – også med en video eller to af mig og Fredo.

Hotellet

Alfred og jeg boede på Dolphin House, som kostede noget mere end vi plejer at give når vi rejser, men jeg ville være sikker på, at vi havde plads nok – i tilfælde af at alle dage skulle tilbringes på hotellet. Med Alfred er det ikke til at vide, og jeg ville ikke risikere at øge stressniveauet ved at være fanget på et alt for lille værelse.

Vi havde meget plads – som i at der både var en stue og et stort soveværelse, et lille køkken i entreen og et stort badeværelse med badekar. Lige noget for Fredo – (og for mig i en stille stund med musik og en kold øl på kanten).

Jeg havde også valgt hotellet, fordi det lå centralt omend i et noget stille område – og så var der indendørs swimmingpool i forbindelse med et træningscenter. Men ikke om Alfred ville prøve den. Det var ellers en del af min plan – og jeg havde tænkt at det lige var noget for min vandhund. Men nej.tak.blev.der.sagt.har.du.forstået.mor?

Og så var det jo godt med badekarret som blev brugt flittigt – lige som noget af det vigtigste at sikre sig i forhold til Alfreds rutiner og vaner er at få fat i et godt netværk. Så jeg havde på forhånd skrevet til hotellet for at sikre mig at deres wifi var i orden. Ellers havde det været lidt af en katastrofe, for Alfred ser mange faste kanaler på Youtube – og det var bare ikke gået, hvis han ikke havde dem at stresse af med. Vi endte faktisk med at se en del sammen. Og det var bare så hyggeligt at ligge og grine i den store seng og se fjollede ting. Jeg fik også læst højt for ham – længe. Vi gav efter for vores indre natteravne og var sent oppe og sov til vi vågnede, som alligevel ikke var så sent.

Det var dejligt at have så god en base, når vi nu tilbragte så mange timer der. Det vil jeg bestemt anbefale, hvis man rejser med børn med særlige behov som Alfred. Der skal være ekstra god plads, så man kan være i fred, også selvom man er taget afsted for at være sammen.

Udsigten var heller ikke så tosset… (Følte mig lidt som Tina Dickow i sangen Room with a view.)

Dolphin house
Eftermiddagslys og kaffe

 

Vi udlejer selv vores lejlighed via Airbnb, så det var også et sted jeg ledte efter lejlighed til os, da jeg planlagde turen. Men der var også noget trygt ved at bo på et hotel, hvor der var en reception og noget personale i tilfælde af at uheldet skulle være ude. Der var også tilknyttet en restautrant og nogle små butikker. Meget, meget praktisk når ens barn mest er til mors hjemmesmurte sandwich, lidt grønt ved siden af, en youghurt og en tår vand. Så blev jeg mødt med kærlighedserklæringer, når jeg serverede mad på sengen – og det kan jeg ikke stå for.

Det at bo på hotel var jo også en vigtig del af rejsen og som skrevet hyggede vi os meget. Vi ligner jo nok hinanden en hel del…

DSCF0055
(Vi hoppede også i sengen… men sig det ikke til nogen)
DSCF0059
Stor stue – og soveværelse – og køkken/gang og badeværelse med badekar og masser af plads. Godt sted!

 

One thought

Skriv et svar