10 bud at starte 2015 på

Nu er jeg ikke selv super opfindsom her 1. januar, men så er det godt med inspiration fra det store udland. Jeg faldt over denne her ovre hos Autism with a side of fries, men som service til dig kære læser har jeg lavet min egen oversættelse/tilpasning.

“Autisme er ikke en religion, men det er en måde at leve på. Og det kræver kun at at en enkel person i husstanden for at få resten til at konvertere.”

10 bud for autismeforældre

1) Du skal respektere Skemaet

Der er meget usikkerhed, uforudsigelighed og andre elementer i hverdagen, som kan frustrere og stresse dit barn. Din opgave er at sikre så meget stabilitet og forudsigelighed som muligt. Her er skemaet eller planen din bedste værktøj sammen med gentagelse, gentagelse, gentagelse.

2) Tag det ikke personligt

Nogle dage er det hårdt. Du bliver måske kaldt grimme ting. Måske hører du ikke et ord. Uanset hvad skal du huske, at det ikke er et personligt angreb på dig. Husk på at vi måske ikke viser kærlighed på samme måde.

3) Du skal være en forælder, ikke perfekt

Jeg indrømmer gerne at jeg det meste af tiden ikke aner hvad jeg laver. Sådan er det. Men jeg gør mit bedste og det er alt du kan gøre.

4) Du skal forsage alle ordinære milepæle

Smid alle de almindelige børneopdragelses og -udviklingsbøger ud. Glem al sammenligning med andre børn. Dit barn kører efter sin helt egen tidsplan, så den tid hvor andre lærer at gå på toilettet, tage tøj på, spise selv, cykle, være alene hjemme osv. er en helt anden tid for dit barn. Glæd dig over hver milepæl, når den kommer – i stedet for at begræde det tidspunkt hvor andre børn når deres. Ud med den tidsplan!

5) Sammenlign ikke6) dit autistiske barn med andre autister

Lige som du ikke skal sammenligne dit autistiske barn med andre børn, så skal du heller ikke sammenligne det med andre autister – børn som voksne. Det du kender til er den autisme du lever med. Andre kender deres. Vær nysgerrig, men det som gælder for den ene gælder langt fra for den anden. Alle er unikke. Du har forstået det.

6) Det er ikke et martyrium

Ja, det er hårdt nogle dage (og nætter). Men det er ikke en konkurrence i hvem der har det hårdest. Det samme gælder når andre fortæller om deres problemer med deres ‘helt almindelige” børn. Det er ikke en invitation til at fortælle om hvordan du har større problemer. Heller ikke selvom det er tilfældet. De andre prøver bare at dele deres følelser. Lyt og kom videre. Der er ingen præmier i den konkurrence.

7) Tilgiv dig selv, det du ikke nåede i dag

Lur mig om du ikke selv på dage hvor du føler at du intet fik gjort gjorde en hel masse. Du har talt, lyttet, forberedt, ordnet tøj, sørget for mad, ryddet væk, forberedt, anrettet, tænkt, lyttet, talt og tålt. Det tæller (mindst) lige så meget som så meget andet. Klap lige dig selv på skulderen over alt det du når.

8) Sig nej

Sig fra. Erkend at du ikke når det hele (og ja, det er svært. Jeg øver mig.) Der er grænser for både galskab, evner og timer i døgnet. Nogle gange skal du have en pause. Husk det.

9) Giv anvisninger, anvisninger, anvisninger

Du vil komme ud for at dit barns adfærd ikke er som du ønsker. Den kan måske ligefrem være farlig eller frustrerende. Men det er ikke nok bare at sige nej og stop. Du skal give anvisninger – hvad skal de gøre i stedet? Den gode huskeregel om at ordet ‘ikke’ ikke bliver hørt er god. Så i stedet for ‘du må ikke løbe ud på vejen‘ siger du ‘vi går sammen på fortorvet‘. Gentag, gentag, gentag. Og sådan er det.

10) Stol på din mavefornemmelse

Det kan godt være at du har mange spørgsmål, er meget i tvivl, føler at du ikke ved hvad du skal stille op. Men langt hen ad vejen ved du det godt. Lyt til og stol på din mavefornemmelse.

10 bud

Hvordan ville dine bud lyde?

Skriv et svar