I tvinger mig!

Alfred har været sløj et stykke tid. Sådan ikke alvorligt syg, men ikke rigtig rask nok til at komme i skole. Det passede ham f.eks. ikke at skulle være hjemme i dag, selvom han skulle passes hos farfar og farmor, som han ellers hygger sig meget hos.

Det gik over, da han kom derhen. Og sådan ved jeg godt det er. Men det viser ret godt, hvor svært han nogle gange har det med ændringer. At det ikke er som han havde tænkt og troet.

Familielogistikken er udfordret. Møder langt væk – lang arbejdsdag i morgen og en Alfred som stadig hoster som en hund og derfor ret sikkert ikke er klar til skole. Hvis vi sendte ham afsted, ville de måske ringe og vi ville ikke kunne hente ham. What to do andet end at lægge hoveder i blød, indkalde bedsteforældre på ny (- vi er så glade for deres hjælp!) og finde på den bedst tænkelige, mest lempelige plan for fragt og pasning.

Vi sidder i sofaen, hygger, ser film – og fortæller Alfred at efter filmen kommer farfar og at han skal derhen og sove og være i morgen til vi henter ham efter arbejde.

Så bryder den ud. Vreden. Frustrationen. Han sprutter og tårerne står højt i øjnene.

“I tvinger mig altid! Hvorfor siger I det først nu?”

“Vi har lige lavet planen, Alfred. Vi har ikke kunnet sige det før”, forsøger jeg, men ved godt det ikke dulmer.

“Bare fordi I er større og bestemmer mere end mig! I vil altid tvinge mig til noget som jeg ikke vil! Hvornår forstår I det?” Tårerne flyder og han langer ud efter os. Ikke for at ramme, men for at få vreden ud.

Jeg ved, han godt kan li’ at være hos farfar og farmor. Det er ikke grunden til frustrationen. Det er at han ikke var forberedt. At der ikke var et valg. At det er noget han skal. Et ord han hader – skal.

Men selvom jeg ved det. Selvom jeg efter bedste evne bevarer roen og ikke begynder at diskutere – men blot fastholder situationen som den er – dette er ikke et valg. Det er nødvendigt at han kommer derhen. Den er ikke meget længere. Så få ord som muligt og accept af vreden.

Farfar kommer. Alfred er stadig vred. Vil ikke med. Gemmer sig lidt på toilettet. Jeg tror han er flov over at være ude af kontrol. Jeg ved han elsker sin farfar. Det er os andre han er sur på. Jeg følger ham ned ad trappen sammen med farfar. Han er stadig vred. Røde øjne. Skumler. Jeg får vinket farvel. Håber de kommer sikkert afsted og ikke mindst frem.

Og så bliver jeg ked af det. Så giver jeg slip. For i en tid hvor mit eget panser ikke er stærkt og min tålmodighed ikke smidig, så tærer det på kræfterne at tage imod. Så tænker jeg, at han ikke er den eneste der føler sig tvunget. Men at det er sådan nogle gange. Jeg græder af i skjul. August bekymrer sig (unødigt) når jeg er ked af det. Han bliver bange for at der skal ske os noget. At vi dør. Voldsomme ting, som han heldigvis sætter ord på i en stille stund.

Der er roligt i lejligheden. August er i sofaen. Ingen voldsomme ord, bare ro. Mens han fjollet tager nattøj på synger han:

“Åh, jeg har en mor, som har det sødeste smil og hun dufter af jordbær og regnbuestøv og hun har de bedste kram og det blødeste hår…”

Så er det lige før jeg græder lidt igen, men jeg nøjes med at give ham mit bedste kram og kysse ham godnat. Han puttes i midten af voksensengen, hvor han allerhelst vil sove – omfavnet af kærlighed, siger han.

SMS fra farfar med beroligende ord. Alt er godt.

Og så er det ellers om at få ordene ud af kroppen og koble af med voldsomheden i Spartacus, der om noget er så langt fra Amager Reality som muligt. Nogle gange skal man langt væk for at finde tilbage til roen sig selv.

Spor i sneen

Der er spor og der er vildspor. Selvom man er på rette spor – og går den vej som man bliver nødt til, kan det godt være svært og hårdt alligevel.

2 thoughts on “I tvinger mig!

  1. Fint beskrevet. Kender det så godt! Jeg fældede lige en lille solidaritetståre med dig, og glædede mig over (også) at have børn, der siger smukke og trøstende ord som August.

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s