Tak for at tvinge mig

Som en krølle på historien fra i går om tvang og skal.

Her er hvad der skete da Alfred kom hjem igen.

– Jeg er ked af, at jeg ikke kunne forberede dig bedre, Alfred. Jeg håber, du har haft det godt hos farfar og farmor?
– Ja, mor – tak for at tvinge mig.
– Undskyld?!…
– Jeg mener det mor – på en venlig måde.

Og så smiler han venligt, giver mig et tjut (altså et kærligt nap i kinden) og forsvinder ind på værelset.

Han er bare så god, ham Fredo. På en venlig måde, men helst uden tvang.

2 thoughts on “Tak for at tvinge mig

  1. Nogle gange er der jo ting man skal. Aksel vil også helst undgå tvang, men hvis vi aldrig tvinger ham til noget, bliver hans verden meget lille, fordi hans første reaktion på noget nyt altid vil være et stort NEJ. Her synes jeg kunsten er at finde ud af hvornår han magter at skulle noget og måske bare ikke har lyst, og hvornår han bare ikke kan.

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s