Fire tænder og en sanseforstyrrelse

Alfred tog det med ophøjet ro og venlighed, da han var hos tandlægen i dag. Til trods for at han skulle prøve to ting han ikke havde prøvet før – nemlig at blive bedøvet (i munden) og få hevet ikke bare én, men fire tænder ud. Det er noget med aftryk til ny bøjle, det er mælketænder, men alligevel… Av!
De er meget søde hos tandlægen. De kender Alfred. Forklarer venligt, lytter til ham, giver pauser og klør ellers på, så det bliver overstået. Dygtige folk!
Men det var også først efter vi havde forladt tandlægen, at reaktionen kom. Jeg tror ikke så meget det var smerten – det var mere fornemmelsen af bedøvelsen i ansigtet, som fik ham til at flippe ud.
Faktisk måtte vi forlade apoteket, hvor jeg stod i kø efter børnepanodil. “Jeg flipper ud!” Hvæsede Alfred, som stod med den firekuglers is han havde fået som belønning. En kugle pr. tand. Men det var ligemeget.
Der var ikke andet at gøre end at gå hjem – for jeg kunne se hvordan hans sanser var på overarbejde. Det var ikke kun smerter. Det var bedøvelse-hvad-sker-der-med-min-krop-jeg-dør-nu-alle-mine-sanser-er-ude-af-kontrol! Det var gråd. Det var “så slå mig ihjel, det vil være bedre end det her!” Det var hårdt at være Alfred, selvom han havde været vildt sej.

Det hjalp at komme hjem. Selvom han stadig græd og var sikker på at nu ville bedøvelsen lamme hans hjerne også. Jeg sagde så lidt som muligt. Men det var ok. Fandt en voksenpille som han fik og det hjalp. Tror jeg. Måske var der smerte uden at han kunne sige at det gjorde ondt?
For sagen er jo, at autismen også påvirker, hvordan Alfred opfatter smerte, hvordan han sanser og føler. Jeg kan ikke sammenligne med mig selv. Jeg må lytte til ham og forsøge at dulme og berolige på bedste vis. Gå videnskabeligt og ikke bedrevidende til værks. Spørge Alfred. For han er jo den, der bedst ved, hvordan han har det og hvordan det føles. Jeg må være ordenes fødselshjælper, så han kan oversætte følelserne for mig, for andre. Når han føler så anderledes end de fleste, er det vigtigt at han kan sætte ord på. Han er godt på vej – og så er han altså sej. Se lige de rødder! Av!

Mon ikke tandfeen giver lidt ekstra når der er så meget i glasset?

5 thoughts

  1. | | | |

    | | | Ååååhhh den lille skat, jeg håber bedøvelsen er ude af hans krop nu, sikke en oplevelse at skulle igennem  –  og så klarede han det så flot. Tusinder af knus fra mig – sov godt allesammen – de to små gør det jo nok allerede.

    |

    | | | |

    |

    | | | Stationery, a Yahoo Mail and Paperless Post collaboration |

    |

    From: Autismetanken To: gunnlogsson@yahoo.com Sent: Tuesday, February 17, 2015 10:40 PM Subject: [Nyt indlæg] Fire tænder og en sanseforstyrrelse #yiv0044718082 a:hover {color:red;}#yiv0044718082 a {text-decoration:none;color:#0088cc;}#yiv0044718082 a.yiv0044718082primaryactionlink:link, #yiv0044718082 a.yiv0044718082primaryactionlink:visited {background-color:#2585B2;color:#fff;}#yiv0044718082 a.yiv0044718082primaryactionlink:hover, #yiv0044718082 a.yiv0044718082primaryactionlink:active {background-color:#11729E;color:#fff;}#yiv0044718082 WordPress.com | Kathrine Felland Gunnløgsson posted: “Alfred tog det med ophøjet ro og venlighed, da han var hos tandlægen i dag. Til trods for at han skulle prøve to ting han ikke havde prøvet før – nemlig at blive bedøvet (i munden) og få hevet ikke bare én, men fire tænder ud. Det er noget med aftryk til ” | |

  2. Godt gået!
    Det kan også være et trick at smertestillende på forhånd. Så er der noget at køre på når bedøvelsen skal lægges OG når den forsvinder. Det ER bare sanseligt overarbejde som er svært for en autistisk hjerne at behandle relevant.

  3. Det er så flot at Alfred har lært at mærke sig selv så godt, at han kan formidle det videre også selvom autismen er på spil. Her skal vores lille Elias til tandlæge og have repareret 3 tænder. Han er super god til det med at være til tandlæge, læge osv. men han kun er 4 år og slet ikke god til at sætte ord på, hvor det gør ondt og vi aner ikke, hvordan han vil reagere på et bor. Så den lille mand skal lægges i narkose – det er mor her ikke voldsomt begejstret for! Vi kan kun tænke os til efterspillet… Tak i øvrigt for en super god blog – den har været en god kilde og trøst i vores vej frem efter Elias fik sin diagnose infantil autisme for bare trekvart år siden…

Skriv et svar