You can’t hurry love – eller Alfred

Klokken er 8 og jeg sidder i sofaen. Normalt er Alfred fulgt i skole på denne tid, men vi sov over os. Ikke så meget at vi ikke ville kunne nå det, men så meget at Alfreds morgen ikke ville være som den plejer. Han er vant til meget tid – og hvis jeg havde insisteret på at tage afsted til almindelig tid, ville det havde startet dagen på værst tænkelige måde.Jeg kunne høre det på ham, da jeg kom ind og vækkede ham og sagde at det var senere end det plejede. Hele hans indre morgenplan var i fare. Men da jeg sagde at vi ville gøre som vi plejede og komme en time senere, blev han sit rolige morgenselv.
Jeg ved godt, at ikke alle har mulighed for at møde en time senere. Men hvis man kan – er en rolig, rutinepræget morgen den investering der skal til for at resten af dagen kører på skinner. Ellers var vi startet i sidesporet og jeg er ret sikker på at det ikke var kommet på rette spor senere.

Der kommer sjældent noget godt ud af at skynde på Alfred. Det skal gøres nænsomt. Som det lyder i sangen ‘You can’t hurry love. You just have to wait’.

3 thoughts

  1. Det er nemlig rigtigt. Med vores børn (både AS og NT) bruger vi udtrykket “at man skal skynde sig langsomt” – så er de faktisk allerhurtigst. Samme sekund man presser og jager, går de i baglås og så tager det hele meget længere tid.

  2. Har en dreng med autisme på 14. han er den stille rolig type som har svært med at sige til og fra. Han går i en lille privat skole.
    Der er begyndende mobning i spil og jeg vil høre om nogen kender til nogle rigtig gode konsulenter son vil hjælpe klassen, skolen og min søn til at stoppe det.
    Andre tips er også velkom . Vi har brug for al den hjælp vi kan få.

  3. Det er fuldstændig ligesom mig. Jeg bliver ikke hurtigere af at skynde mig, for så skal jeg tilbage og hente madpakken eller løber rundt i cirkler som en hovedløs høne. Det er sjældent særlig effektivt 😀
    Min søn står typisk og ser på mig med et udtryk som en mand, der kigger på en tornado.
    Gitte K

Skriv et svar