På en skala fra The Juggernaut til Tony Stark

Alfred kom glad hjem i dag. Ja, jeg har det som Captain America, smilede han.

Det blev indledningen til en hyggelig snak om hvordan man kan have det – og jeg foreslog at han lavede en skala fra 1 til 10, men med superheltekarakterer. Så her er listen som humøret og dagen måles efter for tiden:  

Jeg skrev og bagefter fandt vi billeder på nettet af alle karaktererne. Nu hænger listen på døren til værelset.

Der kan laves skalaer med hvad det skal være – så find det som giver mening for den der skal måle. Om det er drager, pølser, traktorer, Harry Potter karakterer eller juveler. Det giver noget konkret at måle oplevelser efter og det kan være rart for autister. Alfred var hurtig til at lave skalaen. Ikke fordi han hastede sig igennem, men fordi han slet ikke var i tvivl om rækkefølgen. Marvel og DC er hans store interesser for tiden og det kan bruges som indgangsvinkel til samtaler. Og så er det sjovt og spændende – og skønt at tale med en dreng som ved så meget!

Skalaer bruger vi til forskellige ting – og der leges også med dem. Som da Alfred spurgte mig hvor jeg synes Die Hard lå på en skala fra 1 til atombombe. 

Jeg gad godt have en Tony Stark dag…

6 thoughts

  1. Hvor fantastisk. min datter har også lavet smilyes som hun øver sig i at bruge. Hun har selv fundet dem på nettet og sat dem på magneter som hun kan bruge på sin daglige tavle, men når jeg spørger hende om, hvordan hun vil bruge dem, så ved hun det ikke rigtigt. Hvad er læringen for dem med dette tror du. at de skal få en visuel øvelse i at mærke hvordan dagen har været eller….. det er jeg rigtig i tvivl om. tak for nogen meget inspirerende nyhedsbreve.mvh Rikke

    1. Hej Rikke
      Det kan være en ide at starte med færre valgmuligheder – f.eks. 4-5 stykker. Lad hende liste smileyerne op så du ved hvad de betyder – i stil med Alfreds liste. Hvordan ser en god dag ud som smiley? Hvordan ser en dårlig dag ud? Osv. Men det er din datter som vælger hvilken smiley der betyder hvad. Det er ikke sikkert at hun forbinder samme udtryk med en god dag som du ville gøre. Alt efter hendes alder skal det gøres så enkelt som muligt. Når I så har listen, kan hun hver dag vise hvor på skalaen dagen har været. Det øver at nuancere oplevelser, så det ikke bare bliver god/dårlig. Det visuelle gør det mere håndgribeligt og ensartet. Ord er flydende, mens billeder er mere faste.
      I sidste ende skal I gøre hvad der giver mening og værdi hjemme hos jer.
      Kh Kathrine

  2. Tak for inspiration. Jeg gik fluks igang med en Minecraft version. Det var fantastisk motiverende for min elev. Nu er jeg spændt på udfaldet.

Skriv et svar