Mini interview med forfatteren til Min storebror har autisme

Ditte har skrevet teksten til den fine bog Min storebror har autisme, som er udgivet elektronisk af Landsforeningen Autisme. Jeg blev nysgerrig på, hvem Ditte er og hvad hendes tanker med bogen har været, så her er et mini-interview. Du kan læse den fine fortælling lige her.

Tekst: Ditte Fogtmann /  Grafik: Lise Trelborg / Redaktør: Heidi Thamestrup
Tekst: Ditte Fogtmann / Grafik: Lise Trelborg / Redaktør: Heidi Thamestrup

 

Vil du fortælle lidt om dig selv? Hvad din baggrund og indgangsvinkel til at skrive om autisme?

Det er den første fortælling, jeg har skrevet. Jeg er 33 år, uddannet pædagog og arbejder inden for specialområdet, primært psykiatri. Derudover er jeg moster til 4 skønne drenge i alderen 3-8 år, hvoraf den ældste dreng har fået diagnosen (infantil) autisme i 3-års alderen. For at aflaste både Noah og hans brødre, passer jeg ham fast én gang i ugen med en enkelt overnatning.

Hvorfor har du skrevet bogen?

Fortællingen er skrevet ud fra den hverdag og de dilemmaer min søster og hendes familie står i med en dreng med ekstra udfordringer.

Ideen til at skrive fortællingen opstod, da min søster ofte oplevede det svært at forklare sine andre 3 børn, hvorfor Noah reagerede anderledes end dem, hvorfor han blev opdraget anderledes, og hvorfor han somme tider råbte og slog uden nogen særlig grund (som de kunne forstå). Med andre ord manglede min søster og hendes familie en forklaring på Noahs udfordringer i børnehøjde.

Efter at have søgt på biblioteket uden det helt store resultat, besluttede jeg mig for selv at lave fortællingen, som passer præcist på Noah og hans brødres hverdag på godt og ondt.

Mit håb var, at jeg ved at skrive fortællingen i børnehøjde, kunne hjælpe hans brødre med at sætte ord på de tanker og følelser, som fylder, når man er pårørende til et barn med autisme. Samtidig var det også mit ønske, at fortællingen kunne hjælpe brødrene til at forstå, hvorfor Noah gør, som han gør. At det ikke er af ond vilje, Noah eksempelvis siger grimme ting til sin yngre bror – og skriger, når der er et højt støjniveau.

Udover at lave fortællingen for Noahs søskende, mener jeg også, at det for Noah kan være en lettelse at få sat ord på de udfordringer, han står i i hverdagen, men ikke selv kan sætte ord på. Det at få en forklaring på, hvorfor han går på en anden skole, og hvorfor han eksempelvis får nedsmeltninger og kan komme til at slå sin bror.

Hvad mener du er det vigtigste, man som forældre til både autistiske og ikke-autistiske børn, kan gøre for at sikre et godt søskendeforhold?

Jeg tænker først og fremmest, at det er vigtigt, man får italesat de udfordringer, der er i familien. At man ikke er bange for at snakke om det, der er svært. Derudover er det vigtigt at huske, at for at behandle sine børn ens, skal man behandle dem forskelligt. Har man et barn med autisme, som profiterer af eksempelvis belønning, så gør man brug af det. Samtidigt gør man så noget andet for de andre søskende, for at møde dem, hvor de er og imødekomme deres behov. På den måde bliver alle søskende mødt, men på forskellig vis.

Kommer bogen også i trykt udgave?

Det var egentlig min plan at få fortællingen udgivet gennem et forlag, men det er en længere proces, og jeg venter fortsat på en tilbagemelding fra et bestemt forlag. Nu hvor fortællingen ligger på nettet, ved jeg ikke, om interessen for en udgivelse stadig ligger hos forlaget. Men jeg vil gøre et forsøg.

Det der har betydet rigtig meget for mig, har været den modtagelse, fortællingen har fået. Oplever det som en kæmpe anerkendelse, at så mange mennesker har ønsket at dele min fortælling på Facebook, og at de rent faktisk kan bruge den sammen med deres børn.

Er der planer om flere bøger?

Da denne fortælling er blevet modtaget meget positivt, vil jeg ikke udelukke, at der kunne dukke en ny fortælling op på et tidspunkt. Det er blevet meget tydeligt for mig, at behovet for italesættelse i børnehøjde er en mangelvare, men ikke desto mindre rigtig vigtig.

2 thoughts

  1. Jeg syntes fortællingen er fantastisk! Stort set alt i den berører problematikker vi står med dagligt, og jeg følte næsten den var skrevet til os! Jeg måtte læse den et par gange selv, før jeg var klar til at læse den med lillebror (næsten 7 år). Da vi læste den kom han med mange gode spørgsmål, som jeg slet ikke anede han gik og tænkte på. Tusind tak til Ditte for bogen.

Skriv et svar