En gnalling gik lige i hjertet

Nogle gange skal der ikke mere end en gnalling af en blyant til at gøre mig blød om hjertet. Men det er altså et symbol på noget større.  

Når Alfred får sådan en stump med hjem, så viser det mig – dels at han har spidset den flittigt for resten af navnet er væk – men også at han arbejder meget i skolen. Han rykker sig i den grad, både fagligt og socialt. Er begyndt på tysk, fortæller om klassekammeraterne herhjemme. Det er store sager, men i virkelighed bare perler på den snor som vi var heldige at få fat på, da han efter et voldsomt første skoleår, kom på specialskole. At han får gnallingen med hjem viser mig også, at han har voksne (ja, det er dig Heidi) som også ser det poetiske i sådan en stump. En stump af en blyant, en stump af et barn.

Da vi søgte specialskoleplads til Alfred lagde vi meget vægt på,at han havde brug for undervisning i socialfag. At han havde brug for særligt tilrettelagt undervisning. At der skulle noget mere end almindelig faglighed til for at få låst op til hans lyst til læring.

Vores ønsker blev indfriet til fulde og jeg har fra Alfred begyndte i skole glædet mig over det høje faglige niveau, men også det store menneskelige engagement som hans lærere og pædagoger lægger for dagen. De vil virkelig de her unger. De tilrettelægger, planlægger, afprøver, justerer og gør det hele om og om igen for at nå ind til lige netop det enkelte barn. Jeg siger ikke, at det ikke også er tilfældet i folkeskolen – der er der bare så meget andet på spil også. Det fokus, der er på Alfred, gør mig fortrøstningsfuld i forhold til hans fremtidsudsigter. Der bliver støbt et fundament at bygge et liv på. Et nødvendigt fundament fordi eksistensen ikke er af typehusmodellen, men mere i Fristadsstilen, hvor det hele ikke altid er i vatter.

Nu ved jeg godt at ligeså lidt som jeg kunne forudse en dyster fremtid, da han prøvede kræfter med folkeskolen, lige så lidt kan jeg forudsige af fantastiske fremtidsforestillinger. Men det gode kommer ikke skidt tilbage, så jeg glæder mig over hver en god skoledag. Selv dage som Alfred siger ikke var gode, er faktisk ret ok. For de hører til. Der skal være gnallinger på vejen.

Alle de tanker afledt af en stump blyant. Men jeg elsker det en blyant kan. De ord den kan skrive. Og skulle jeg vælge et at slutte af med, så er det TAK.

2 thoughts on “En gnalling gik lige i hjertet

  1. Hej kan du være sød at slette mig fra din side. Vh Vibeke

    Sendt fra min iPhone

    > Den 29/09/2015 kl. 23.21 skrev Autismetanken : > > >

Skriv hvad du har på hjerte

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s