Lørdagslinks er tilbage

lørdagslinks

Jeg har tidligere lavet ugentlige opsamlinger på, hvad jeg sådan gik og stødte på på nettet, men ikke kunne nå at skrive mere om eller dele. For hold nu op der bliver bare sprøjtet alt muligt spændende ud, og selv hvis jeg aldrig sov eller blinkede, ville det være umuligt at følge med i det hele – selvom jeg jo er nysgerrig af natur og videbegærlig – og delelysten. Så uden at love at traditionen er genoptaget, får I her en lille samling links at hoppe ombord i.

Jeg vil varmt anbefale dig at tilmelde dig Psykiatrifondens nyhedsbrev, hvis du bare er en lille smule i kontakt med psykiatrien i en eller anden forstand eller bare interesserer dig for mental sundhed. Det er de nemlig rigtigt gode til at skrive om, som f.eks. denne artikel om hvordan vi træner de mentale muskler med de fysiske.

Det men bevægelse og hvad det gør for det mentale, er også noget jeg pusler med via verdens sejeste løbehold, A-Team, som jeg da også synes du skal tjekke ud. Det er ikke kun for mennesker med autisme og ADHD – andre må også gerne være med.

Det leder mig hen til artiklen fra Alt om ADHD, som handler om hvordan du med en simpel øvelse kan tømme hjernen for tanker. (Lyder det ikke forjættende?)

Du skal ikke snyde dig selv for at læse Louises dejlige løbsberetning fra Copenhagen Half Marathon.

Og når vi er ved det med løb, så var der også lige denne her fra Psykiatrifonden om Martin. Den er go’!

Der er også denne helt vildt fine film om den skønneste Villads med det dejligste smil, som skal se fodboldkamp. Se den! Den er lavet af Søren Lundvall Danielsen og Michael Bang. Se den. Se den. Se den. Bedste 18 minutter længe.

Der er også aktivitet igen på en af de blogs, jeg selv får en masse ud af at læse med på. Det er hos Den Stille pige og juniors verden. Læs f.eks. Min nye identitet.

Lige som Psykiatrifonden kan en helt masse godt, så slår jeg gerne et ekstra slag for Det Sociale Netværk. Især når man kan læse om det arbejde der gøres for unge pårørende, blandt andet.

Jeg glæder mig også til at læse mere om Neurotribes, når jeg får fingrene i Steve Silbermans nye bog The legacy of autism and the future of neurodiversity. Meget spændende!

De tidligere lørdagslinks kan du dykke ned i her.

God fornøjelse!

3 thoughts

  1. Tusind tak for alle de gode links. Jeg er lige gået i gang med Neurotribes, og den lover virkelig godt 🙂

Skriv et svar