Lørdagslinks

lørdagslinks

Vi har mere eller mindre efterårsferie og jeg har derfor primært været på nettet fra mobilen. Tro mig, der kan samles meget spændende op fra det store internet – alt sammen meget spændende, interessant og mere eller mindre relevant. Om autisme, sårbarhed, ADHD, samfundet, familien, skolen, diagnoser og alt det andet der binder os sammen og splitter os ad.

Det er i sidste ende helt op til dig, hvad du vil dykke ned i. Her er i spredt fægtning, hvad jeg har fanget på det sidste:

  • Alfred spiller som bekendt mange games. For tiden er det Uncharted, men han interesserer sig bredt for videospil og hele den verden. Det har vi mange spændende snakke om. Desværre er han lidt for ung til at deltage i Youth Gaming Project, da det er for de 13-16-årige og deres forældre. Så måske det er noget for jer? Læs mere her. Det er et forskningsprojekt som vil undersøge hvordan gaming påvirker de unge. Ret spændende, ik´?
  • Daryl Hannah, som har Aspergers syndrom, fortæller om hvordan det hjalp hende at blive taget ud af skolen i et år, som barn.
  • Men det er ikke altid godt ikke at gå i skole. Sådan er der desværre mange autistiske børn der har det. De ville ønske de kunne gå i skole, men skolen er ikke indrettet for dem. Og at politikerne nu vil undersøge hvordan inklusionen er foregået er ikke noget nyt. Det var de forpligtet til som del af aftalen. Spørgsmålet er mest, hvad de vil bruge det de finder ud af til…
  • Det kunne for eksempel være, at det ville hjælpe politikerne at læse denne artikel skrevet af Dorthe Hölck. Hun skriver klogt og vidende om inklusion af børn og unge med autisme. Noget der kræver indsigt og viden.
  • Et kæmpe tillykke til Fakta og Klar til start er på sin plads. Stor respekt for den indsats der nu har ført til CSR People Prize og tillykke med de 3,8 mio. fra Velux Fonden. Se videoen og glæd dig!
  • Jeg har bestilt bogen der omtales her hjem og glæder mig til at læse den.
  • Skarp kronik fra næstformanden i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Chr. Barkholt, om de mange fejl i kommunernes sagsbehandling. Læs i øvrigt også med på hans blog her, hvor han netop har skrevet et indlæg om Sverigesmodellen.
  • Hukommelsen som et hus – læs Louises stærke beretning.
  • Hvis du ikke ved hvad PDA er (eller hvis du ved det og gerne vil vide mere), så afholder dygtige Ea Carøe kursus i København 26. november. PDA står for Pathological Demand Avoidance – eller på dansk Ekstrem Krav Avisende. Det er et forholdsvist nyt begreb, men det er yderst interessant og relevant også i forhold til autisme. Eas kursus er både for forældre og fagfolk.
  • Her er et fint tilbud om gratis kursus i opstart af struktur. Det udbydes af Symbolkommunikation og foregår i Nørresundby.
  • Og når vi er ved struktur, så se hvad du kan købe i Netto i denne uge (17.-23. oktober 2015):

netto skema

  • Og så til noget helt andet. Ekkolali. Noget som mange med autisme også har/gør. Altså gentager lyde, sætninger, ord. Her er en artikel med interessante betragtninger omkring emnet. Alfred har altid været skrap til at bruge citater og vendinger fra bøger, film og spil i den rette kontekst. Og jeg ved at det altid betyder noget særligt, når han gør det.
  • De her er smarte – når man ikke kan binde snørrebånd.
  • Hvis du ikke allerede er tilmeldt Psykiatrifondens nyhedsbrev, vil jeg varmt anbefale at du gør det. Det er rigtig godt. I det hele taget er det i den grad en side med ressourcer, som man bliver klogere af. Som denne artikel om hvordan en hverdag med kognitive vanskeligheder er.
  • Hvis du har lidt gysser i overskud, så kan du støtte Aspergerforeningen via denne indsamling.
  • Nu vi er ved aspergers syndrom – så læs lige denne her om fordelene ved at have aspergers.
  • Jeg ved ikke helt, hvad jeg mener om Svend Brinkmanns måde at anskue diagnoser på. Mest af alt fordi jeg ikke har læst det hele endnu. Men jeg synes umiddelbart at han ser på det meget forenklet. Læs f.eks. denne artikel i Berlingske – ‘Hvad er din diagnose?’

Og du ved det godt, ik’ – julen kommer sniiiigende.

  • Den kan sagtens tåle et gensyn – Jannis fine jule-ebog.
  • Klik på billedet for at købe billet til årets juleforestilling med Landsforeningen Autisme i Glassalen lørdag d. 5. december kl. 12 – Stjernedrys og nissekys.
Lørdag d. 5. december kl. 12 i Glassalen i Tivoli
  • Afslutningsvis skal du ikke snydes for denne video. Mest af alt fordi vi hjemme hos os elsker katte – og fordi Mikkel og Alfred har været på besøg på Café Miao – Danmarks første kattecafé – i ferien.

Tidligere udgaver af lørdagsliv kan læses her.

2 thoughts

  1. Hej, vil du være sød at afmelde mig fra din blog. Er ikke interesseret længere. Vh Vibeke

    Sendt fra min iPad

    > Den 17/10/2015 kl. 16.49 skrev Autismetanken : > > >

Skriv et svar