Rewind! Noget om undskyld

Der er så meget, vi skal lære i løbet af et liv. Noget lærer vi måske aldrig, men lever lykkeligt alligevel. Andet er vigtigere og kan gøre en forskel. Der kan være elementer, hvor reglerne er enkle at forklare. Sådan er det ikke med brugen af ordet undskyld. Eller – jeg synes ikke det er enkelt, men jeg forsøger at forklare det for Alfred alligevel. Det er vanskeligt at forklare uden at han føler at jeg kritiserer ham. Den slags tager han meget nært – og så undskylder han endnu mere. Det er ikke meningen, at han skal undskylde for alt – eller være en undskyldning. Det er med at finde en balance – for det er bestemt også godt at kunne give og tage imod en undskyldning. Det kan være godt socialt klister, der sikrer at vi kan komme videre efter konflikter.

Nogle gange er undskyld bare et ord. Noget vi siger for at komme videre. Fordi det skal siges. Fordi det forventes. Andre gange er det et koncentrat, af alt du er ked af og fortryder.

Alfred har længe haft undskyld som automatsvar, hvis jeg rettede ham. Det kunne være i forhold til helt små ting – eller hvis jeg mindede ham om noget. Undskyld, sagde han. Hvis jeg så sagde, at det ikke var noget at sige undskyld for – så kom det igen. Undskyld. Jeg havde svært ved at forklare ham, hvornår det er bedst at sige undskyld og hvornår han kunne sige ok i stedet for.

Det var en lidt svær cirkel at komme ud af. Så kom jeg i tanke om noget Maja Toudal engang havde sagt i forbindelse med, hvad hun havde haft ud af at spille rollespil. Hvordan det var godt, at man kunne gøre en handling om. Så jeg foreslog Alfred, at hvis vi havde en situation, hvor han sagde undskyld, hvor der ikke skulle undskyldes – så ville jeg sige ‘rewind!’ – og så var det som om han ikke havde sagt undskyld, så han bare kunne sige ok i stedet for.

Og ved du hvad? Det virker faktisk ret godt. Mest af alt fordi det gav mig et ord, som indikerede for Alfred, at han ikke havde lavet en fejl, men at vi lige kunne spole tilbage, så han kan sige det andet. På den måde identificerer vi sammen de situationer, hvor det ikke er noget der behøver en undskyldning, men bare noget, som han skulle sige ok til, så jeg vidste at han havde forstået.

Det er min erfaring at den slags små aftaler om spilleregler gør det lettere for Alfred at lære noget, som ellers kan være svært – nemlig komplicerede sociale spilleregler. Jeg kan jo ikke engang forklare dem, så hvordan skulle han kunne lære dem? Jeg kan sagtens forestille mig, at rewind-konceptet kan bruges i andre situationer, hvor der er to mulige handlinger og hvor jeg gerne hurtigt og diskret vil give ham information om, at han skulle have valgt den anden løsning. Det bedste af det hele er, når vi står i situationer, hvor han selv laver et rewind og vælger den anden løsning. Det er lige som om han stopper op, overvejer de to muligheder og så vælger. Jeg kan se den mikro lille pause i hans smil.

rewind

Skriv et svar