Første skoledag for anden gang

Alfred har haft to ‘første skoledag’. Dengang han begyndte i en gruppeordning på en almindelig folkeskole – og så da han begyndte på specialskole, som i virkeligheden bare burde hedde skole – for det er en helt almindelig skole for en dreng som Alfred.

Vores første fornemmelse af stedet holdt stik. Her flere år efter er mavefornemmelsen stadig god, og Alfred er glad for at gå i skole. Det betyder alverden, for jeg ved og kender mange, som ikke har den tryghed i hverdagen. Det ville jeg ønske de kunne få. En god skolegang er guld værd – og hvis man ikke har det, må man forgylde de øjeblikke, man kan få.

Her er hvad jeg skrev efter Alfreds første skoledag i Skolen i Peter Vedels gade tilbage i 2011:

“En helt anden verden

I dag var Alfreds første skoledag. Sådan rigtigt. For hold da op, hvor er det en helt, helt anden verden vi er kommet til!
Jeg har lige overladt Alfred i farmors trygge og kærlige hænder, så Mikkel og jeg kan komme til forventningsmøde(!) på skolen senere. Men alle de gode indtryk fra den første dag skal lige fastholdes, for de står i den grad i kø. Den korte version er – rigtig god dag, søde voksne og børn, glad Alfred. Den lange version kommer her:

skolestart

Allerede ved skoleporten står de voksne og modtager børnene. Her skal Alfred afleveres i morgen. Oppe i klassen har han sin egen garderobe og egen plads i grupperummet, hvor hans skema også hænger. Dagens første element var ikke “nu skal vi sidde allesammen og sige pænt goddag og hvad har du lavet i din sommerferie” – næ, det var lige tre opgaver ordnet 1-2-3 (noget med at forbinde ord og tegning, sortere i farver og rime-puslespil- lige noget for Alfred og han kløede på med krum hals). Herefter var der pause, hvor han kunne vælge sin aktivitet og der blev leget lykkeligt med Lego på gangen. Da de skulle have samling blev han varslet med først grøn, så gul og til sidst rød – og trods protest gik han med tilbage i klassen.
Til samlingen, som var første fælles aktivitet, skulle alle børn (i dag var de fem ud af seks!) sidde ved fællesbordet. Hver har sin taburet – naturligvis med navn i hver sin farve. Alfred står med gult. Ved samlingen brugte de smartboard til at flytte billeder af alle som var i skole i dag. Både de (mange) voksne og de søde unger. Hvert barn skulle selv op og flytte billede – efter tur som var bestemt på forhånd. De er så tjekkede! I love it! Alfred var helt med på det, og hans Ipad erfaring kom ham til gode, da han skulle trække billedet fra en kasse til en anden. Så skulle en af de andre sætte vejret på tavlen og herefter fik de hver en frikvarterbrik, som de skulle tage med ud til døren, hvor de gik ned. Tjekket, tjekket, tjekket.
Alfred havde bamse-Alma med ned og fik drejet sig godt og grundigt svimmel, men det var lige sagen. Da frikvarteret var forbi, kom en lærer med Gå til skema brikken. Og så gik Alfred naturligvis til skema(!). Her stod at man skulle vaske hænder, så skulle man spise frugt (hvor man tog frugt brikken med hen til fællesbordet – og så fik en gå til skema brik, når man var færdig). Herefter var der pause – hvor han igen kunne vælge sin aktivitet. Han må have nintendoen med hver dag, så han kastede sig med glæde over en omgang Kung Fu Panda. Dagen var herefter forbi og hjem brikken kunne puttes i en kuvert på gangen. Vi sagde farvel i klassen, og Alfred kastede sig om halsen på farmor i skolegården.

Vi havde Alma med hele dagen, og det gav god tryghed. Især på vej til skole med metro og bus. Jeg måtte lave stemme for den nogle gange for at få ham videre. Vi vil prøve at få gang i en taxaordning hurtigst muligt, for selvom det gik godt i dag, holder det ikke i længden. Der sker alt for meget på turen, for mange mennesker og et skift undervejs. Det er for meget før klokken er otte. Så en rolig taxatur vil være det bedste, hvis det kan lade sig gøre.

Der er noget om mavefornemmelser. Og at man skal lytte til dem. Min fornemmelse i dag er ikke til at tage fejl af. Alfred er landet efter at have været jonglørbold sidste år. Knuden i min mave er langsomt ved at gå i opløsning. Og det kan godt være, at de alle stadig i princippet er fremmede, men jeg er helt tryg ved at skulle aflevere ham ved skoleporten i morgen. Jeg kender ikke kender fremtiden, men jeg er ret sikker på, at den nok skal blive rigtig rigtig god.

Selvom han sikkert vil sige det modsatte, hvis du spurgte ham lige nu – så har det været en rigtig god første skoledag i en rigtig god skole.”

[Bragt første gang på familiebloggen The life of us 8. august 2011]

Skriv et svar