Godnatlæsning med lidt ekstra

Jeg er stor tilhænger af faste rutiner omkring sengetid – og her hører godnathistorie til som fast ritual. Det er meget forskelligt hvad vi læser – og nogle gange læser drengene selv højt.

Historierne giver som regel anledning til snak på sengekanten. Om stort og småt. Fra dengang dinoerne fyldte alt til nu hvor relationer og følelser mere er i spil.

Ofte er det lettere at få snakket om noget svært, hvis det handler om noget uden for en selv. Noget andet. Og det er netop den tilgang de to nye ’selvhjælps-børnebøger’ har.

Historierne er søde og fungerer på egne præmisser – August kunne godt li’ dem. Han er lige fyldt 9 år. Alfred på snart 12 er for gammel til den slags historier og hører for tiden Dragonlance.

Både “Anton Tigertæmmer. Historien om, hvordan Anton lærte at tæmme tigeren i maven” og “Emilie har hjemve – eller har hun en hjemmefe?” er skrevet efter metoden eksternalisering, som også bruges af blandt andet psykologer. Det går kort fortalt ud på at adskille problemet fra personen.

Så det er ikke Anton, der er problemet, men tigeren i maven – og det er ikke Emilies hjemve, der er problemet, men hjemmefeen, som til sidst er med på, at Emilie kan sove andre steder.

Ret smart, ik’? Og der er endda efterskrift i bøgerne som forklarer metoden og giver råd om hvordan man kan bruge den til at tale med børn om problemer.

Bøgerne er koster 168 kr og er udgivet af Forlaget Pressto.

Anton Tigertæmmer er skrevet af Camilla Grann, som også er familieplejekonsulent i Aarhus Kommune, og illustreret af Claus Riis.

Historien om Emilie er skrevet af Eva Zelander, som også er narrativ psykoterapeut og stressrådgiver, og illustreret af Signe Gabriel.
[For en god ordens skyld, så har jeg fået bøgerne foræret – og tak for det – men vurderingen er helt min egen.]

Skriv et svar