Fødselsdagsfest eller -fiasko?

Fødselsdage kan være svære – og er ikke lutter lagkage, selvom det hører til hos de fleste. Der kan være forventninger som ikke er afstemt. Forventninger som ikke er opdaget. Forstyrrelser. For meget. For lidt. Forvirret. Pres. Stress. Sammenbrud og nedbrud.

Jeg har lyst til at fortælle om da Alfred fyldte 12 år.

img_4484

Vi er ved at have fundet en ret god formel for fødselsdage hjemme hos os. Troede jeg. For hvad der lignede en hyggelig eftermiddag med familiebesøg, gaver, boller & lagkage og aftalt ‘gå hjem tid’ var en hård omgang for Alfred. Vi andre havde hygget os. Det var stille og roligt. For vi er ret stille og rolige i vores familie – synes vi selv. Alfred havde endda siddet med ude ved bordet – selvom der ikke var noget krav om det. Han havde smilet og sagt tak for gaverne og tak fordi gæsterne kom. Vi havde alle nydt hans søde selskab, men prisen havde bare været så høj, at han ved sengetid brød helt sammen.

Jeg tror bare, at jeg aldrig vil holde fødselsdag mere!

Han græd og var ulykkelig. Og det smittede af på mig. For jeg troede jo, vi alle havde haft en god dag. Nogle af gæsterne havde endda bemærket, hvor oplagt og glad han havde virket. Det viser mig bare hvor hårdt han arbejder. Hvor umage han gør sig for at komme alle os andre i møde. Hvor meget energi han trækker på sine egne batterier.

For efter lidt forsigtige spørgsmål. Lidt lirken. Lidt ro. Så fik jeg sporet mig ind på, hvad der havde trukket aller hårdest på batteriet. Larmen. Snakken i et køkken. Skramlen. Small talk. Det bliver for meget og han orker det ikke.

Først afviste han blankt nogensinde at holde fødselsdag igen. Det var jo også mærkeligt at man markerede den slags for han blev jo en dag ældre hver eneste dag – så hvorfor gøre et stort nummer ud af det? Endnu et argument i hans tankestrøm om hvor mærkelige (og ulogiske) vi mennesker er. Drengen har jo ret! Men jeg er ikke detektiv for ingenting, når jeg kan mærke at der stikker noget under. Når der er en usynlig sten på hans togskinner, som gør at toget ikke kan komme videre.

Jeg fik sporet mig ind på hvad vi vil kunne gøre anderledes til næste år. For det er i virkeligheden en lille justering, der forhåbentlig kan gøre en stor forskel – og måske er det et tip (eller to) du kan bruge.

Alfred ville stadig gerne have gæster. Men han ville gerne have lov til at blive inde på sit værelse. Det var det springende punkt. Værelset er hans trygge base. Hans oplader. Her kunne han modtage gæster (og gaver) stille og roligt. De kunne spørge om de måtte komme ind. Et par stykker ad gangen. Han sagde også, at han ville blive glad for at få det der skal spises og drikkes serveret inde på værelset. Så ville det være ok. Så ville han overveje at holde fødselsdag igen.

Alfred er ikke en lille terrorist der bare vil have sin vilje og behandles som en konge og have det hele serveret. Alfred øver sig på at give udtryk for de behov han helt reelt har, hvis han skal kunne indgå i en social sammenhæng som en fødselsdag. Hvis han rent faktisk skal have noget ud af den – og det er jo meningen, især når det er hans egen fødselsdag.

Så jeg vil gøre alt hvad jeg kan – næste år – for at forberede, planlægge, tale igennem, tilrettelægge fødselsdagen, så vi kan undgå de smertelige sammenbrud. For han var glad. Han havde en god dag. Han er glad for sin familie og føler sig elsket. Det har bare ofte en (alt for) høj pris.

August (som ikke har autisme eller noget der ligner) kan også godt li’ planer – og især at lave dem selv. Her er den han lavede, da klassen kom til fødselsdag.

August 9 år

Del gerne dine bedste fødselsdagstips – og -detektivspor i kommentarfeltet.

 

3 thoughts

  1. Dejlig og ærlig beskrivelse af, hvorledes en fødselsdag kan opleves af vores skønne unger, der har lidt ekstra udfordringer. Lagde særligt mærke til den sætning, hvor du skriver, at ‘han ikke er en konge, der vil styre det hele og have tingene serveret’. Sådan opfattes vores datter ofte, når hun foretrækker sit eget selskab og ikke magter at deltage men trækker sig. Kloge ord. TAK.

Skriv et svar