En ny kok i køkkenet

Han har det med at tage fusen på os, ham Alfred. Når han beslutter sig for noget, så bliver det sådan – og hvis der er noget, som ikke giver mening for ham, så kan vi godt glemme det.

I vinterferien besluttede han sig for, at nu ville han gerne lære at lave mad.

“Det er jo nyttigt at kunne – og jeg tænkte, det kunne være noget jeg gjorde i weekenden og ferier, hvor der er tid,” sagde den kloge dreng.

Vi har tidligere prøvet at engagere ham i køkkenet men uden held. Nu er han klar og siden februar har han lavet mad med Mikkel hver søndag.

Far og søn i gang med wokwraps – mens de hører musik fra fælles playliste. Jeg har drømt om, at det skulle være sådan – men længe virkede det som umuligt for Alfred at overskue og være med i madlavningen. Han mistede overblik, koncentration og modet. Det var for ukonkret for ham. Frustrerende! Men nu hvor han var klar ville jeg gerne holde hans motivation – gøre det konkret, holde fokus.


Vi satte os sammen og lavede en liste over retter som han gerne ville lave. Startede med pizza og fyldte herefter på. Vi fik god inspiration i kogebogen Look cook eat – som Alfred har meddelt at han gerne vil have med når han skal flytte hjemmefra. [Uargh – det er jeg ikke klar til!]

Alfreds autisme kan gøre ting svære for ham – gøre det uoverskueligt at deltage. Men hans målrettethed og beslutsomhed kan få ham langt – og det er så vigtigt at ting  giver mening. At lave mad giver mening.


Det vildeste er næsten, at han sidder og spiser med os andre i køkkenet om søndagen – og nyder det! Bliver siddende efter han selv er færdig. Det kan ellers godt være svært og som regel er der frit valg i forhold til hvor man vil sidde og spise. Faktisk kan vi mærke, at lillebror August (uden autisme) næsten ikke kan forholde sig til den slags ‘normalitet’. Han sidder tit lidt mut og har svært ved at nyde glæden over storebrors kulinariske frembringelser. Men det er faktisk også ok. Han skal lige vænne sig til det. Jeg er heller ikke ved at vænne mig til det – jeg nyder hvert eneste måltid som er frembragt i fællesskab uden stress, skrig og skrål.

2 thoughts

  1. Hvor er det dejligt at høre om positive erfaringer. Det er livsbekræftende og giver oveerskud til selv at prøve nye vinkler på tiltag og aktiviteter.
    Tak fordi du deler!

Skriv et svar