Mød Humørhovederne

Vi løfter låget for Humørhovederne

Internettets veje er uransagelige! Jeg oplever igen og igen på næsten magisk vis at finde og få kontakt med dejlige og kloge mennesker, som laver spændende ting. Det begyndte med at jeg fandt  Julie Bregenov Jönssons blog (som du får link til længere nede i indlægget). Julie læser kommunikationsdesign på Designskolen i Kolding og har til sit BA-projekt i spildesign valgt at arbejde med hvordan man kan bruge leg til at inkludere børn med autisme og lignende diagnoser i skolen. (Se – så var jeg jo nysgerrig!)

Det korte af det lange er – jeg kontaktede Julie – hun kom til København fra Aarhus for at mødes med mig og fortælle om sit projekt/spil Humørhoveder – og det var oplagt for mig at give feedback, inspiration, sparring og bare høre mere og ikke mindst dele projektet på Autismetankens Facebookside. Julie viste mig blandt andet denne skitse – og så var jeg solgt til hendes streg.

Nu er projektet færdigt og Julie skal til eksamen. Så jeg synes du skulle se alt det fine hun har lavet (så vi kan overtale hende til at få det sat i produktion).

Spillet handler om kommunikation og ansigtsmimik – kort fortalt. Her kan du læse Spilpræsentationen (som jeg har justeret en lille bitte smule). Den lægger op til at man kan spille/lege på mange forskellige måder.

Ansigtsudtrykskort og pointstjerner
Historiebog som der læses højt fra. Så kan børnene lave ansigter til undervejs, når det er markeret i historien.
Man bestemmer selv hvad der er op og ned – og der kan laves mange forskellige udtryk
Codex så man kan se hvem der har hvilket ansigt
Hver deltager får et ansigt og en plade med ansigtsdele. Det er magnetisk, så der er styr på sagerne.
De udtryktsløse ansigter man vendes, så hår bliver skæg.
Samlet overblik over spil med kort, pointtavle, ansigtsdele, ansigt osv

Julie har lavet denne præsentationsvideo, hvor du kan se spillet i aktion.

Du kan læse mere om processen på Julies hjemmeside – http://kidswithspecialneeds.bloggersdelight.dk/ – hvor du også kan komme i kontakt med hende.

Og nu ved jeg ikke med dig – men jeg har stor lyst til at sidde og lege med ansigterne. Det vil der kunne komme mange gode og sjove samtaler ud af – hvor øvelse i ansigtsudtryk, at tale om følelser og meget andet slet ikke vil kunne undgås at komme på banen. Og mest af alt – det ser bare så sjovt og indbydende ud!

One thought

Skriv et svar