Passende pleje af krop og sjæl

Om søskende, sjælepleje, god gammel tid og et glimt af en flagremus

Det var ikke meningen, at vi skulle blive helt til søndag – August og jeg. Men en kombination af lidt mere smerte og hævelse efter en dobbelt visdomstandsoperation og en dreng som havde brug for god gammel tid med sin mor (krydret med dansk sommer når den er mildest og finest) – og vi blev i sommerhuset fra fredag til søndag.

Det er ret så praktisk med et sommerhus i en autistisk familie som vores, hvor vi af og til har brug for at splitte familien op – men ikke har lyst til at bede nogen om at flytte hjemmefra. Så fungerer sommerhuset som et ekstra hjem og vi har siden vi købte det for snart 8 år siden brugt det flittigt. Fordelene er mange – men mest af alt er det praktisk at have et feriested som ligner sig selv, har alt man skal bruge, er godt placeret i forhold til indkøb, fjord (mormor, morfar) og tog. At det også fungerer godt som klubhus for voksne pauser er en anden historie – denne weekend stod den på god gammel tid med August, og det så ca. således ud:

 


Det var lige så hyggeligt og rart for sjælen som det ser ud (her taget fra min private instaprofil). Og så lavede han endda morgenmad til mig og det hele.

For det meste foretrækker August ellers sin far. Han ELSKER sin far! Og det forstår jeg jo godt, for han er også ekstra sød. Men det har til tider været svært for mig at komme tæt på August. Måske fordi han har følt at jeg har valgt Alfred først. Fordi jeg oftest har været tættest på Alfred, når han har haft det svært.

Derfor betyder sådan en weekend, hvor August gerne ville med mig i sommerhus alverden. For så er der tid til putte-hygge, som han kalder det – hvor vi sover tæt, fletter ben, han bliver kildet, vi spiser is, går tur til fjorden, flader ud med mobilerne, har bål om aftenen og har fælles fryd over at se flagremus flakse i tusmørket.

Så er det til at holde ud at skulle dulme smerten i kinden med piller – for samme kind bliver også kysset kærligt og forsigtigt af den dejligste August i verden. Vi blev faktisk en del længere end planlagt. For der var bare så dejligt (og så kunne jeg hvile kinden på noget køligt så længe). Vi måtte lige sende en snap hjem til Mikkel:

Og hvad lavede Mikkel og Alfred så mens vi i bedste Matadorstil var ‘på Fedet’? Jo, de hyggede sig jo også. Sådan er det nemlig med den opdelte tid. De fik lavet mad sammen, set Aliens, gået lang tur, fladet ud – bare sådan mandfolketid. Der er nemlig brug for forbindelser på kryds og tværs i en familie. Ikke altid alle på samme tid. Men små udvalgte forbindelser med sirlige og kærlige kryds og sløjfer, hvor man kan føle sig aldeles lykkelig mens man ligger arm i arm med sin dreng i en fugleredegynge og ser op i den blå midsommerhimmel. Så er der direkte energi til batterierne, så de kan trækkes på i storm og uvejr. Den slags kan nemlig også komme – selvom vi nyder at himlen ret meget af tiden er vidunderligt blå.

Skriv et svar