Jeg er min mor

Der er mange ting som først er ved at gå op for mig nu, og der er allerede mange ting som jeg har måtte sande var sande for længe siden.

I dag kunne jeg føje endnu et punkt til listen “jeg er min mor”, for der stod jeg, ved busstoppestedet i Kregme og sendte min dreng alene afsted mod storbyen.

Alene. Afsted. Storbyen.

[Indsæt selv potentielle og mest af alt urealistiske farer]. 

Ikke forstået på den måde, at min mor har udsat mig for farlige ting. Ikke på den måde.

For man skal huske at give sine børn to ting – rødder og vinger. Det har jeg fået. Så jeg var fri til at flyve fra reden, men ikke var i tvivl om hvor jeg hører hjemme.

Sådan skal det også være for mine drenge og derfor skulle Alfred i dag flyve længere solo end han har gjort før. Så jeg var spændt, men vidste at han var klar.


Og så var jeg min mor fordi jeg også havde givet ham en seddel med om hvor han skulle hen og hvor han skulle skifte. For sådanne sedler blev jeg selv udstyret med når jeg selv skulle med bus og tog. Ikke fordi jeg ikke selv kunne klare det, men bare fordi. Som en kærlig forsikring om at der var styr på rejsen. At det ikke var uden ende.

Han klarede det fint, ham Alfred. Var cool og ringede undervejs med et enkelt spørgsmål. Blev endda ikke hylet ud af den, da jeg mindede ham om at tjekke ind igen efter at have skiftet fra bus til tog.


Han er cool, ham Alfred. Og da bussen var forsvundet i det fjerne og jeg gik tilbage til sommerhuset med August i hånden, snakkede vi om hvordan vi nok var mere spændte end Alfred. Han gjorde det bare. Rejste alene. Og her gik vi – og jeg var min mor.

Dagens bedste besked så sådan ud:


Når der er overskud, er der plads til udvikling hos en autistisk dreng som Alfred. Når opgaven foran ham er overskuelig, velkendt og -forberedt – og han selv har valgt den – så er der næsten ingen grænser for hvad han kan og vil. Når der er hjælp at hente, hvis der er forhindringer undervejs – og ikke mindst ro til at overskue forhindringen – så vil Alfred hellere end gerne ud på egen hånd. Han ved nemlig, at hjem kan han altid komme.

Skriv et svar