Som en GPS på afveje er min hjerne nu i gang med en stor omrokeringersopgave.
2019 havde jeg udset til at blive et bemærkelsesværdigt år – og det bliver det. Bare anderledes.
Meget anderledes!
Jeg blev ramt fredag 5. oktober. En tanke slog ned i mig. Hmmm … kan det være? Jeg tjekkede kalenderen. Det kunne enten være en tidlig overgangsalder eller det nærmest modsatte.
Og det var ret meget anderledes end overgangsalder – for jeg er gravid! Vi skal have en søn mere i flokken. Han skal hedde Anton og vil efter planen melde sin ankomst i slutningen af maj.
Mest af alt føler jeg mig meget heldig og glad. Det er som om vi er på restaurant og har glemt at vi oprindeligt har bestilt tre retters menu. Vi er faktisk på vej hjem – efter forret og hovedret. Men så kommer tjeneren halsende ud efter os. Der er jo også dessert! Den er på vej!
Og så husker vi, at det var sådan det nok skulle være. Tre retter. Tre børn. Tre sønner. Lige som i eventyret.
Det kan godt være at det er hormonerne, som spiller mig et pus – men det er lige til at få tårer i øjnene af af glæde.
Lykken kan ikke længere skjules, og hvis det går som de to foregående gange, så bliver jeg gigantisk til foråret.
Stort TILLYKKE ❤️
Tak for det 🙂
Et kæmpe tillykke med den kommende dessert❤️