En aftale er en aftale

Der blev indgået en alvorlig aftale i dag. Med to underskrifter. Alfred og August. Den købelystne NT-lillebror manglede 200 kr for at kunne købe nogle i følge ham meget vigtige Pokemon-ting – og den mere påholdne autistiske storebror ville gerne låne penge ud.

Men jeg tænkte det var en oplagt læringsmulighed for den lille, som tidligere på dagen havde plaget om pengene og ikke forstået meget af mit ‘du kan ikke bruge noget, du ikke har’, så nu blev der indgået en aftale – med renter – så det med et lån blev skåret lidt ud i pap.

  
“Jeg føler mig som en rigtig businessman!” bemærkede Alfred, da de havde skrevet under. Der blev også givet hånd og det hele.

  
Nu venter der en spændende tid, hvor lille August ganske vist har de lykkebringende ting, men også skal betale af til Alfred…

2 thoughts

Skriv et svar